Ole Severin Glarbo Widding

Ole Severin Glarbo Widding, 10.10.1907-1992, ordbogsredaktør. Født i Foulum, Tjele sg. W. blev født i Jylland, voksede op på Lolland og blev student fra Ordrup gymnasium 1925 og mag.art. i nordisk filologi 1932. En tidlig vakt interesse for islandsk og norrøn filologi bragte ham til Háskóli Ísland på et studieophold 1927-28, og 1929 vandt han Filologisk-historisk samfunds pris for en afhandling med islandsk emne. 1934 fik han Kbh.s univ.s guldmedalje for en afhandling om sprog og palæografi i de ældste islandske håndskrifter, et emne der er forblevet centralt i hans forskning. En anden side af hans filologiske virksomhed var studiet af de danske dialekter, især ømålene og i særlig grad lollandsk. W. havde den for en dialektolog klassiske opvækst i de danske provinser og var 1929-49 medarbejder ved udvalg for folkemaal (senere institut for dansk dialektforskning). 1939 blev han tillige redaktør ved den arnamagnæanske kommissions ordbog (over oldislandsk og gammelnorsk), fra 1946 og til sin afgang 1977 som dens ledende redaktør. Herudover var han lektor i dansk ved Háskóli Íslands, Reykjavik, 1951-54, docentstipendiat ved Stockholms högskola 1956–57 og lektor i oldislandsk ved Kbh.s univ. 1957-74. 1949 forsvarede han ved Kbh.s univ. sin doktordisputats Markfællesskab og Landskifte. Studier over lollandske Markbøger 1681 og 1682.

Evnen til ud fra en filologisk analyse at gennemføre en historisk eller kulturhistorisk undersøgelse, som W. udfoldede i disputatsen, kom også hans ordbogsarbejde og hans øvrige studier i norrøne emner til gode. Han samlede i forening med sine medarbejdere over én mio. citater fra den norrøne litteratur, og alligevel fik han og de tid til at udmønte forskningsresultaterne fra ordbogsarbejdet i afhandlinger om palæografi, ordforråd, stilistik og litterærhistorie. Den lærde og religiøse litteratur blev i stigende grad hans særlige forskningsområde, fx med udgaven Alkuin: De virtutibus et vitiis, i norsk-islandsk overlevering, 1960 og en lang række afhandlinger (ikke sjældent i samarbejde med Hans Bekker-Nielsen) om norsk og islandsk hagiografi – i de senere år især koncentreret om Mariamirakler. Den arnamagnæanske kommissions ordbog blev i hans tid som ordbogschef et internationalt kendt forskningsarkiv, og det var oplagt at han, der var medlem af den arnamagnæanske kommission 1963-75, sammen med Chr. Westergård-Nielsen kom til at udgøre den danske delegation i det islandsk-danske firemands-udvalg til afgørelse af, hvilke islandske håndskrifter i dansk eje som efter udleveringslovens kriterier skal overføres til Island. Som ordbogsmand har han været medforfatter til en dansk-islandsk og en islandskdansk ordbog (1957 og 1976). Som medforfatter til en bog om Árni Magnússon (1963, eng. udg. 1972) og til Norrøn fortællekunst, 1965, demonstrerede han bredden i sin nordatlantiske forskning. Fra 1963 har W. været associate editor af Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. 1977 modtog han festskriftet Opuscula septentrionalia.