Niels Bøgholm

Niels Bøgholm, Niels Hansen Petersen Bøgholm, 11.6.1873-4.5.1957, engelsk filolog. Født i Lundtofte, Lyngby sg., Kbh.s amt, død på Hillerød centralsygehus, begravet på Birkerød gl. kgd. B. blev student 1890 fra Birkerød, cand. mag. 1896, dr. phil. 1906 på afhandlingen Bacon og Shakesperare og s.å. adjunkt ved Fr.borg statsskole. 1911-19 var han docent og 1919-45 professor i engelsk ved Kbh.s universitet. B. var en flittig mand der havde flere faglige hverv udover sin universitetsgerning; 1904-19 var han forstander for Købmandsskolens afdeling for kvinder, han underviste ved Danmarks lærerhøjskole til 1945, og 1914-44 var han medlem af translatøreksamenskommissionen. B.s hovedinteresse samlede sig om sproglige spørgsmål, uden at han dog forbigik litteraturen. Blandt hans litterære arbejder må nævnes Robert Browning: Ringen og Bogen, 1918 der behandler en af hans yndlingsdigtere, og Milion and Paradise Lost, 1932, hvori B. med baggrund i sin omfattende åndshistoriske viden analyserer Miltons hovedværk. The Hamlet Drama. 1946 er bl.a. et forsøg på at sandsynliggøre at der må tillægges den første kvartudgave af dramaet større autoritet end almindeligvis antaget.

I sin disputats fører han et afgørende sprogligt bevis for at Bacon ikke kan have været forfatter til de Shakespeare tilskrevne værker. B.s arbejder opviser ofte større sans for den præcise iagttagelse af detaljer end for systematisering af stoffet. Dette gælder bl.a. English Prepositions, 1920 som er en redegørelse for præpositionernes historiske udvikling og for deres syntaks og fraseologi; men det gælder ikke hans originaleste værk Engelsk Betydningslære, 1922 der ledes af den hovedtanke at betydningslæren er "Lexiconnets Grammatik"; visse af grammatikkens skel anvendes her til at etablere synonymskel, og desuden gøres der rede for de stilistiske konsekvenser af optagelsen af de mange lån i engelsk. I Sprog og Kultur i det moderne England, 1929, har B. sat sig den opgave at "belyse forholdet mellem tidsaand og sprog" dels ved et studium af enkelte forfatteres indflydelse på det almindelige ordforråd og ved en påvisning af hvorledes den historiske udvikling genspejler sig i sproget, dels ved en sagligt ordnet gennemgang af oprindeligt mere specielle ord og vendinger (sømands-, militær- og jagtudtryk etc.) der er gået over i det almindelige ordforråd. English Speech from a Historical Point of View, 1939 er en meget udførlig gennemgang af det engelske sprogs historie, præget af sin forfatters omfattende belæsthed ikke mindst for de syntaktiske afsnits vedkommende. Et middelengelsk emne er behandlet i The Layamon texts, 1944, et tidligt nyengelsk i On the Spenserian Style, 1943, og B.s sidste bog Om engelsk sprogbrug fra 1952 giver fintmærkende kommentarer til engelsk grammatik og stilistik.