Jón Ólafsson, kaldet J.Ó. fra Grunnavik el. den Ældre, 15.8.1705-17.6.1779, filolog. Født på Staður i Grunnavik, Island, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Trin.). Nogle år efter faderens død blev Ó. optaget i huset hos lagmand Páll Vídalín. Han blev student 1722 og rejste fire år senere til Kbh. efter opfordring af Arni Magnusson for at tjene ham som skriver; under hans vejledning blev han en habil læser og afskriver af gamle håndskrifter. Ved branden 1728 som han har givet en beskrivelse af (trykt i dansk oversættelse i Danske Samlinger II, 1866-67) deltog han i redningen af Arni Magnussons håndskriftsamling. En ejendommelig litterær bedrift som særlig har bevaret Ó.s navn er knyttet til branden: han havde nogle måneder før afskrevet første del af Heiðarvíga Saga efter det eneste eksisterende håndskrift; men både originalen og afskriften brændte; imidlertid var O. i stand til at skrive en udførlig genfortælling af indholdet, og det kan fastslås ved sammenligning med den bevarede del af sagaen at denne gengivelse må være forbavsende rigtig. Efter Arni Magnussons død 1730 udarbejdede Ó. kataloger over størstedelen af hans efterladte samling (håndskrifterne og de islandske og danske diplomer) og tog desuden 1731 teologisk eksamen. N.å. blev han ansat som den første arnamagnæanske stipendiar og udfoldede i de følgende år en omfattende litterær virksomhed; da der imidlertid ikke viste sig udsigt til at få noget af hans værker trykt blev intet af dem rigtig fuldført, og O. følte sig skuffet; hen ved 1740 spores der en tilbagegang i hans flid og evner, og 1743 forlod han Kbh., tilsyneladende som en sjæleligt nedbrudt mand. Han levede derefter otte år på Island, men uden at kunne skabe sig en fremtid, og 1751 vendte han tilbage til Kbh. hvor han fik sit tidligere stipendium, dog under væsentlig ringere kår end før. Der blev betalt kost og logi for ham, og i øvrigt måtte han lade sig nøje med det allernødvendigste. Ó. har efterladt sig en voluminøs utrykt produktion. Hovedværket er et islandsk-latinsk leksikon i ni foliobind; det foreligger kun i en ubearbejdet form, men indeholder en mængde værdifuldt stof. Af andre arbejder kan nævnes en runologi, en bog om det islandske sprogs retskrivning, en islandsk litteraturhistorie (væsentlig et forfatterleksikon), Arni Magnussons biografi (trykt i Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed III, 1836) og en afhandling om Islands fisk og sødyr. Alt dette er væsentlig skrevet i 1730'erne. Under opholdet på Island oversatte Ó. bl.a. Holbergs Niels Klim til islandsk. Hans arbejder efter 1751 er gennemgående af meget ringe kvalitet og vidner om svækkede åndsevner og mangel på hjælpemidler; dog foreligger fra disse år en god biografi af Páll Vidalin (trykt i Páll Vídalíns Visnakver, 1897). I mange år forberedte 6. en udgave af Snorres edda med latinsk oversættelse og en vidtløftig kommentar; den blev ikke trykt, men tjente alligevel enkelte forskere til vejledning så længe ingen tilfredsstillende udgave forelå. I øvrigt hengav han sig i disse år til vilde etymologiske spekulationer. Ó. sad inde med et rigt forråd af viser, sagn og andre folkeminder, og meget af dette anføres lejlighedsvis i hans værker; øjensynlig havde han kunnet fortælle langt mere hvis han ikke havde skammet sig over for sin oplyste samtid.

Familie

Forældre: sognepræst Ólafur Jónsson (1672-1707) og Þórunn Pálsdóttir (1684-1719). Ugift.

Bibliografi

E. C. Werlauff i Nord. t. for oldkyndighed III, 1836 4-6. Samme i Annaler for nord. oldkyndighed, 1853 300-06. Jón Helgason: J. Ó. frá Grunnavik, 1926 = Safn fræðafjelagsins V. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig