E.F.C. Bojesen, Ernst Frederik Christian Bojesen, 21.3.1803-16.12.1864, filolog, rektor. Født i Kbh. (Petri), død i Menton, begravet på Frbg. B. blev student 1820 fra Borgerdydskolen i Kbh. hvis rektor Michael Nielsen han kom til at sætte stor pris på og begyndte allerede 1821 at give undervisning i de klassiske sprog ved denne skole hvor han snart efter tillige blev inspektør. Her var han bl.a. Søren Kierkegaards lærer. Han tog teologisk eksamen 1824 og dyrkede samtidig musik under vejledning af Fr. Kuhlau. Han deltog meget i studenterlivet og færdedes i kunstneriske kredse, navnlig i den der samlede sig om fru Anna Wexschall, senere Nielsen, hvis søster blev hans hustru. Han tænkte en tid på at søge præstekald, holdt dimisprædiken 1830 og tog den kateketiske prøve, men foretrak dog at blive ved skolevirksomheden. Han tog da magistergraden 1833 med afhandlingen De harmonica scientia Graecorum, pars I og doktorgraden 1836 med afhandlingen De problematis Aristotelis. I dem begge fik han lejlighed til at lægge ikke alene sine filologiske kundskaber, men også sin kyndighed i musikken for dagen. Begge arbejder vandt stor anerkendelse, bl.a. hos den tyske filolog August Boeckh. Hans studier over Aristoteles bragte ham også i forbindelse med Poul Møller og med J. N. Madvig af hvilke navnlig den sidstnævnte satte ham meget højt. I længden følte han sig ikke tilfredsstillet ved sin virksomhed ved Borgerdydskolen, dels af økonomiske grunde, dels fordi der i Kbh. rejste sig en stadig voksende misstemning mod skolen og dens leder. Han søgte og fik da 1840 lektoratet i græsk ved Sorø akademi efter Chr. Wilsters død; i samme fag overtog han tillige undervisningen ved den til akademiet knyttede latinskole. 1843 blev han konstitueret som rektor ved skolen; fast ansættelse fik han 1847, og da akademiet blev nedlagt 1849 og skolen samtidig udvidet vedblev han at lede både skolen og opdragelsesanstalten indtil 1863 da han på grund af sit svigtende helbred ombyttede sit embede med den mindre besværlige stilling som rektor i Roskilde. Her kom han dog kun til at virke et år; forgæves søgte han helbredelse for sin sygdom ved en rejse til syden hvor døden indhentede ham. – B. var en fin og højtdannet personlighed, munter og livlig af naturen; som lærer udmærkede han sig ved korthed, klarhed og bestemthed; som skoleleder var han streng og måske lovlig tilbøjelig til at holde sine disciple på afstand. Han var en dygtig filolog, men skolevirksomheden levnede ham ikke megen tid til selvstændige studier. Hans videnskabelige arbejder udmærker sig dog ved grundighed og klarhed; medlem af Vidensk. selsk. blev han 1847. Til undervisningsbrug var bestemt hans udgave af Sallusts Catilina og Jugurtha, 1837, hans Haandbog i de romerske Antikviteter, 1839, Haandbog i de græske Antikviteter, 1841 og Kortfattet dansk Sproglære, 1842; alle blev gentagne gange oplagt. Bogen om de romerske antikviteter var for en stor del bygget på Madvigs forelæsninger hvad han måtte høre ilde for, dog ikke af Madvig selv. Frugterne af sine studier over Aristoteles nedlagde han i adskillige vægtige og indholdsrige skoleprogrammer fra Sorø, således Bidrag til Fortolkning af Aristoteles' Politik, 1844–45, Om Aristoteles' Statslære, 1851–52, Om 8. og 9. Bog af den Nikomacheiske Ethik, 1858–59. – Tit. professor 1847. Virkelig etatsråd 1859.

Familie

Forældre: fuldmægtig, senere postdirektør Rasmus Bruun B. (1774– 1840, gift 2. gang 1826 med Jacobine Lovise B., 1800–48) og Antoinette Brigite Gianelli (1772–1823). Gift 12.6.1832 i Kbh. (Helligg.) med Frederikke Lovise Brenøe, født 18.3.1810 i Kbh. (Garn.), død 26.7.1884 sst. (Johs.), d. af sejl-, flag- og kompasmager, løjtnant Peter Christian B. (ca. 1772–1862) og Olave Frederikke Caroline Leth (ca. 1784–1843), søster til skuespiller Anna Nielsen.

Udnævnelser

R. 1850.

Ikonografi

Afbildet på Constantin Hansens mal., 1860–64 af den grundlovgivende forsamling 1848 (Fr.borg). Tegn. af J. V. Gertner, 1862 (Fr.borg). Litografi, 1865 efter foto, kopieret i træsnit af A. Dorph og skåret af W. Obermann s.å. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Univ.s acta sollennia ved reformationsfesten 1836. – Magnus Bojesen: Slægttvl. over slægten B., 1911 35f. Sorø skoles progr. 1863. J. N. Madvig i III. tid. 1.1.1865. Adolf Bojesen i Julebogen III, 1904 48–66. Chr. Uldall i Sorø blandinger, 1917 81–83. Th. Trøjel sst., 1924 89f. H. B. Thorsen sst., 1946 23f. Per Krarup: Søren Kierkegaard og Borgerdydskolen, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig