Slægtstavle I over slægten Bruun.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over slægten Bruun.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle III over slægten Bruun.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle IV over slægten Bruun.

.
Licens: Brukerspesifisert

Bruun, Der findes adskillige slægter Bruun som ikke indbyrdes står i forbindelse med hinanden.

I. "De Fredericia Bruun'er" kan følges tilbage til Iver Hansen med tilnavnet Tjufkjær, formentlig efter landsbyen Tiufkær i Smidstrup sogn. Han blev handelsmand i Fredericia hvor han 1657 ægtede Gye Hansdatter (død 1707), der har givet navn til slægten. Deres søn Johannes Iversen Bruun (1671–1731) var købmand og rådmand i Fredericia og far til Bertel Johansen Bruun (1708–61), ligeledes købmand og rådmand i Fredericia. Slægten har givet navn til lokaliteten Bruunshåb, Asmild sogn ved Viborg. (Tavle I).

P.D. Bruuns hustru Reinholdine Wilhelmine Christine Schønheyder (1804–83) var datter af rentekammerdirektør Johan Franciscus Gottlieb Schønheyder (1773–1850).

II. En slægt der kan føres tilbage til Peder Nielssøn Boesen fra Hannæs (død 1649), købmand i Ålborg, hvis søn, sognepræst i Skæve Jacob Pedersen Bruun (1645–1717) var opkaldt efter præsten Jacob Hansen Brunov, Ålborg Budolfi. (Tavle II). Oluf Bruuns første hustru Conradine Sophie Rostgaard (1704–58) var datter af gehejmearkivar Frederik Rostgaard.

III. En slægt, hvis med sikkerhed først kendte mand er Thomas Povelsen Bruun der nævnes 1645 og 1661 som skrædder i København og hvis søn Andreas Bruun (1654–1705) blev provst i Bergen. (Tavle III).

IV. En slægt nedstammende fra bonde i Kvong, V. Horne herred, Søren Hansen Bruun, hvis søn var hyrekusk Hans Sørensen Bruun (1740–1826). (Tavle IV).

Endvidere kan følgende slægtsmæssige forbindelser mellem nogle af de øvrige biograferede personer Bruun nævnes: en slægt der føres tilbage til borgmester Jacob Madsen (1596–1653), hvis børn antog hans hustru Karen Eilersdatters første mand Iver Bruuns slægtsnavn; til denne slægt hører professor T.C. Bruun (1750–1834).

En slægt nedstammende fra Hans Rasmussen Bruun, daglønner i Assens; fra denne slægt er biograferet højesteretssagfører Hans Henrik Bruun og højesteretssagfører Jonas Bruun, gift med privatsekretær hos dronning Ingrid Sybille Bruun, datter af ambassadør Eduard Reventlow (1883–1963).

Bibliografi

I: Lengnicks stamtvl. II. Jørgen Swane: Købmand i Fredericia, justitsråd Bertel bruun1767-1827 og Magdalene Barbara Brøchners, 1786-1831, samlede descendens, 1948. Samme i Vejle amts årbog, 1951 103-46. Familiearkiv i Rigsark.

II: Th. Hauch-Fausbøll og H.R. Hiort-Lorenzen: Patriciske slægter III, 1915 30-65.

III: H.P.G.K. Bruun i Pers.hist. t. 5 r.III, 1906 100-09.

IV: C. Bruun: Gennem 100 år. Små tids- og karakterbilleder i biografisk ramme, 1879.

Louis Bobé i Personalhistorisk tidsskrift 7.r. IV, 1920 278–82. Slægtstavlesamlingen 1931. H. Werner: Slægten Bruun fra Assens. Hans Rasmussen Bruuns danske efterslægt, 1968.

Kommentarer (2)

skrev Jens Hansen

Man kunne måske tilføje, at Bruun I er opkaldt efter Gye Hansdatters far, Hans Madsen Bruun, borger i Kolding og søn af Mads Bertelsen Bruun, samt at Gye Hansdatters far har anden efterslægt end hende.
Så "Fredericia Bruun" er nok retteligt "Kolding Bruun".

svarede Suzanne Rindom

Kære Jens Hansen
Tak for din kommentar.
Foreningen lex.dk har med en finanslovbevilling for perioden 2019 - 2022 fået til opgave at redigere og opdatere Den Store Danske. Derfor har vi ikke mulighed for at redigere og opdatere de øvrige værker på lex.dk. Værkerne bliver stillet til rådighed, som de så ud ved deres seneste opdatering. Vi håber på, at vi kan tilvejebringe midler til at opdatere de øvrige værker og beder om din forståelse for, at vi ikke kan begynde at ændre i artiklen, før det sker.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig