Philipp Cruse, Philipp Crusius, adlet von Kruus, senere von Krusenstiern, 1.5.1597-10.4.1676, gottorpsk råd, senere statholder i Reval (Tallinn). Født i Eisleben i grevskabet Mansfeld, død i Reval, begravet sst. (Domk.). C. studerede i Leipzig, blev lic. jur., var en tid hofråd hos greven af Mansfeld og sendtes 1621 som legat til Wallenstein i Prag. 1622 gik han i hertug Frederik III af Gottorps tjeneste som råd "von Haus aus" og benyttedes 1627 af hertugen i flere sendelser til de kejserlige generaler og som kommissær i Ditmarsken. Maj 1628 blev han kejserlig krigskommissær i Marsklandene, 1629 deltog han i fredsforhandlingerne i Lübeck på kejserlig side, og 1630 gik han som kejserens legat til Italien. Okt. 1632 sendtes han af Wallenstein til hertugen af Gottorp og anvendtes nu fra 1633 af denne i flere diplomatiske sendelser: jan. 1633 til Axel Oxenstierna i Halle, maj s.å. til dronning Christina, nov. 1633-april 1635 til Rusland og okt. 1635-aug. 1639, sammen med Otto Brüggemann, Paul Fleming, Adam Olearius o.fl. til Rusland og Persien for at bringe en handelsforbindelse i stand mellem det sidstnævnte land og Holsten-Gottorp. Efter hjemkomsten var han med til at rejse de anklager mod Brüggemann som medførte dennes henrettelse 1640. S.å. tog han ophold i Reval til hvilken by han ved sit andet ægteskab var blevet knyttet, med titel af gottorpsk resident, men gik efter Torstensonkrigens udbrud 1644 i svensk tjeneste. Han beklædte i de følgende år forskellige betydende stillinger i Estland og Ingermanland. 1648 blev han 1. assessor i Revals borgret, 1651 statsråd ved den svenske regering i Estland. 1652-53 deltog han i forhandlinger med Rusland om reguleringer af grænsen mellem Rusland og Ingermanland. 1653 blev han kommercedirektør for Estland og Ingermanland. 1655 forhandlede han med russerne om en forlængelse af Stolbovatraktaten på Karl X Gustafs vegne men blev efter forhandlingernes sammenbrud holdt fanget af russerne til 1658. 1659-70 var han statholder i Reval. Han havde store fortjenester af Estlands udvikling, navnlig på kommercielt område, udarbejdede en samling af de for landet gældende retsbestemmelser (trykt 1821) og oversatte den svenske stads- og landslag på tysk. Under sit fangenskab i Moskva skrev han en samling religiøse digte på latin. Han blev svensk adelsmand 1649 (introd. på Riddarhuset 1650) og modtog flere godsdonationer i Estland og Finland.

Familie

Forældre: diaconus ved Nicolai k. og pastor ved Katharinenstift i Eisleben Johannes C. (død 1616) og Barbara Kreijer. Gift 1. gang 1623 med Barbara Voigt (Voigten), død 634. Gift 2. gang 13.5.1639 i Reval med Maria Müller, t efter 1687, d. af rådsforvandt i Reval Johan M. til Kunda og Margaretha Probsting.

Ikonografi

To stik, begge ca. 1647, det ene kopieret ca. 1672 og i et senere stik.

Bibliografi

Den introducerede svenska adelns ättartavlor IV, udg. G. Elgenstierna, 1928 285f. Ph. Crusius: Idea pessimi calumniantis, Schleswig 1642 (forsvarsskrift mod et af oberst Chr. Hübner mod C. rettet smædeskrift). Ad. Olearius: Beschreibung der newen orientalischen Reise, Schleswig 1647. J. Moller: Cimbria literata II, 1744 158f. A. Soom: Die Politik Schwedens bezügl. d. russischen Transithandels über d. estischen Städte in den Jahren 1636-1656, Tartu 1940. Ad. Olearius: Vermehrte newe Beschreibung der muscowitischen und persischen Reyse, hrsg. D. Lohmeier, Tübingen 1971. Sv. Orhammer Andersen: Den persianske rejse, 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig