Steen Brahe, 21.12.1547-11.4.1620, rigsråd. Født på Gladsakse i Skåne, død på Kalundborg slot, begravet i Kågeröd k. B. gik i skole i Århus og Ålborg og kom derefter i huset hos Steen Rosensparre. Fra sit 14. til 21. år var han i tjeneste hos grev Günther af Schwarzburg. Siden kom han i tjeneste hos Wilhelm af Oranien og kurfyrst August af Sachsen. 1573–74 var han hofsinde, dernæst hofskænk. 1575–82 var han forlenet med Frost herred, 1577–78 med Vrangstrup (Tybjerg hrd.), 1578–80 med Saltø, 1580–81 med Kalundborg, 1581–88 med Ravnsborg, 1588–92 med Helsingborg og igen Kalundborg 1592–1620. Maj 1578 blev han rigsråd, en post han beklædte i ikke mindre end 42 år. Han anvendtes meget i diplomatiske sendelser og repræsenterede ofte kongen i udlandet ved bryllupper, begravelser o.lign. 1585 sendtes han som gesandt til kejser Rudolf II og s. å. repræsenterede han Frederik II ved dennes søster kurfyrstinde Annas begravelse. 1589 var han hofmester hos Christian IVs søster Anne, og ledsagede hende efter brylluppet med James VI til Skotland. 1591 og 1592 vikarierede han i perioder for medlemmer af formynderregeringen, og 1593 blev han selv medlem af regeringsrådet. I anledning af det større besvær og de øgede udgifter han herved påførtes forlenedes han 1594– 97 yderligere med Munkeliv og Skt. Hans kloster i Bergen. 1597 var han medlem af det gesandtskab der med markgreve Joachim Frederik, senere kurfyrste af Brandenburg, afsluttede traktaten om dennes datter Anne Cathrines ægteskab med Christian IV. 1599 var han gesandt i Sverige og 1603 deltog han i grænsemødet i Flakkebæk. Det følgende år ledsagede han Christian IV på rettertingsrejse til Bergen og 1606 til England. Under Kalmarkrigen var han blandt de råder der i kongens fravær beskikkedes til at føre regeringen. Fra 1617 var hans helbred svækket; dog deltog han 1619 i grænsemødet i Ulvsbäck.

At så mange diplomatiske og repræsentative opgaver overlodes B. tyder på betydelig politisk og administrativ dygtighed samt på kongens tillid. Med sin broder Tyge stod han vistnok på god fod. Da denne efter 1596 kom i konflikt med regeringen synes han at have støttet ham efter evne. Religiøst hældede han mod krypto-calvinismen hvilket lejlighedsvis bragte ham i modsætning til H. P. Resen. – Med årene blev B. særdeles formuende. Fra faderen arvede han halvparten af Knudstrup (Knutstorp) i Skåne og 1594 afkøbte han broderen Tyge den anden halvpart. Hans første ægteskab skaffede ham Næsbyholm, hvis hovedbygning (brændt 1932) han lod opføre ved Hans Steenwinckel. Hans andet ægteskab bragte ham Barritskov og Bratskov i Jylland. 1581 købte han Bregentved og ved arv erhvervede han Tersløsegård på Sjælland (ca. 1604) og Hvedholm på Fyn (1611).

Familie

Forældre: rigsråd Otte B. (1518–71) og Beate Bille (1526–1605). Gift 1. gang 18.9.1575 i Kbh. med Birgitte Rosenkrantz, født 12.4.1555 på Skærvad, død 9.9.1588, begr. i Næsby k., d. af Otte Rud (død 1557) og Ide Mogensdatter Gøye (død 1563). Gift 2. gang 6.9.1590 på Helsingborg slot med Kirsten Holck, "mellem 10.4. og 29.5.1558 på Barritskov, død 10.2.1599 på Kalundborg slot, begr. i Næsby k. (gift 1. gang 1579 med Hans. Krafse, død 1585), d. af Hans H. (død 1565) og Margrete Rotfeld (død 1575). Gift 3. gang 30.6.1602 på Kalundborg slot med Sophie Rostrup, død 18.12.1632 (gift 1. gang 1589 med Mads Sandberg, død 1597), d. af Jørgen R. (død 1563) og Margrete Andersdatter Skeel (død tidligst 1568). – Far til Jørgen B. (1585–1661) og Otte B. (1578–1651). Bror til Axel B. (1550–1616), Jørgen B. (1554–1601), Knud B., Sophia B. og Tyge B. (1546–1601).

Ikonografi

Afbildet på Otte Brahes (1518–71) epitafiemal. (Knutstorp). Mal. 1594 (Fr.borg). To mal. (Gavnø). Mal. 1612 (Fr.borg), kopi efter dette af J. Ottesen. - Epitafium, formentlig af Hans Steenwinckel d.æ., ca. 1595 (Næsby k.).

Bibliografi

Aktstykker til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kristian IVs tid, udg. Kr. Erslev, 1, 1883–85. Kancelliets brevbøger 1571–1620, 1898–1919. – Danm.s adels årbog LXVII, 1950 II 16f. T. H. Wegener: Ligprædiken over S. B., 1621. A. Heise i Hist.t. 5.r.VI, 1886–87 615–54. Bjørn Kornerup: Biskop Hans Povlsen Resen I, 1928 189 385 410. S. U. Palme: Sverige och Danmark 1596–1611, Uppsala 1942. Henry Bruun i ale, Hist.t. för Skåneland, 1969 nr. 3 9–25. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig