Oluf Parsberg, 11.6.1590-19.7.1661, rigsråd. Født på Kalø, død i Kbh. P. gik (fra 1599) i Sorø skole, blev 1615 hofjunker, 1618 kammerjunker og havde derpå en række len: Ørum 1622-24, Stjernholm 1624-26, Dronningborg 1626-27, Bergenhus 1627-29, Trondhjem 1629-42, Båhus 1642-46, Skanderborg 1646-50, Vestervig 1650-61. Maj 1640 optoges han i rigsrådet. Okt. 1643-aug. 1645 var han leder af det gesandtskab til Moskva, som skulle se at få grev Valdemar Christian gift med zarens datter, og havde her en brydsom tid. Efter hjemkomsten gjordes der alvorlige antegnelser til hans styrelse af Trondhjems len. Af svigersønnepartiets to førende personligheder var den norske statholder Hannibal Sehested ham ikke velsindet; til gengæld knyttede han og hans hustru sig så meget nærmere til rigshofmester Corfitz Ulfeldt, hvis bror Laurids Ulfeldt var gift med deres datter Else, og til Leonora Christina. I Dinasagen stemte han for at tage med den hårdeste hånd på synderinden; først efter heftig protest underskrev han forbudet mod Ulfeldts "æresforsvar" beslutningen om valget af en ny rigshofmester ville han ikke underskrive; i privatbreve til Ulfeldt – der i øvrigt kort før sin flugt havde lånt ham 40 000 rdl. – rasede han mod det nye regime. I de leveregler han ved samme tid (1653) skrev for sine sønner rådede han dem imidlertid til ved flittig smiger at indynde sig hos dem der havde magt og indflydelse, og han synes selv med et vist held at have fulgt sine bukkende maksimer. Frederik III kunne vel ikke bekvemme sig til at sende ham ud for at vinde Ulfeldt under Tåstrupforhandlingerne, men aug. 1659 fik han med rigsråd Mogens Høg fuldmagt til at forhandle med de svenske kommissærer, og fra marts 1660 førte han med Axel Urup og Peder Reedtz de forhandlinger som afsluttedes med freden i Kbh. Under stændermødet s.å. førte han en kortfattet dagbog som viser hans konservativt-aristokratiske indstilling, men skjulte samtidig ikke sin glæde over at kongen havde udset hans søn Enevold Parsberg til sine yngre børns hofmester. Arvehyldingsdagen blev hans anden søn Christoffer Parsberg prins Christians hofmester. Han havde da nære forbindelser ved hove, og ved hans død n.å. skrev den svenske agent Peter Chambers at adelen var "helt bedrøvet, da den haabede ved denne Herres Hjælp at faa bedre Privilegier af Hs. Maj." P. arvede efter sin far Jernit (Gem hrd.), fik med sin hustru Svenstrup hovgård (Onsild hrd., solgt 1629) og arvede efter sin farbror rigsråd Manderup Parsberg Hagsholm (Houlbjerg hrd.). 1629 købte han Tulstrup (sst.), 1637 Løjstrup (Galten hrd.), 1640 Palstrup (Lysgård hrd.) og Aldrupgård (Houlbjerg hrd.), 1647 Norringris ("Nørreris" Hovgård, Sabro hrd.), 1648 Egeskov (Sunds hrd., solgt 1656), 1653 Lyngballegård (Sabro hrd.). Han var desuden ejer af halvparten af Ørs (Skodborg hrd.) og Haven (V. Han hrd., solgt 1656). 1647 takseredes hans gods til 2640 tdr. hartkorn, og 1652 til 3163 tdr. I sin trondhjemske lensmandstid havde han andel i Ytterøens kobberværk. 1633 bekostede han en ny hvælving over koret i Trondhjem domkirke.

Familie

Forældre: Christoffer P. til Hviderup, Jernit og Hagsholm (1555-1600) og Dorte Olufsdatter Munk (Lange) til Sødal (død 1641). Gift 16.6.1622 i Kbh. med Karen Kruse til Svenstrup, født 16.3.1600 i Kbh., død 28.6.1661 sst., d. af rigsråd, statholder i Norge Enevold K. til Hjermeslevgård m.m. (1554-1621) og Else Jørgensdatter Marsvin til Åstrup (1575-1632). – Far til Christoffer P. og Enevold P.

Udnævnelser

R. 1634.

Ikonografi

Malet i hel figur (Valdemarsslot), kopi, brystbillede, af E. Henningsen, 1901 (Fr.borg). Mal. (Fr.borg), større mal. i samme type 1656 (Krapperup). Gouache (Ledreborg). Afbildet på Heinrich Hansens billede fra 1879-80 af arvehyldningen 1660 (Fr.borg).

Bibliografi

Kilder. Saml. til det norske folks sprog og hist. V, Kria. 1838 467-72. Saml. til Danm.s hist., udg. P. W. Becker I, 1847 254f. Danske saml. 2.r.II, 1872-73 92-95 (P.s kalenderoptegn. 1660). Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Chr. IVs tid, udg. Kr. Erslev III, 1888-90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959-75. Kronens skøder I-II, 1890-1908. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen V, 1920. Kancelliets brevbøger 1621-45, 1922-68. Lit. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. I-II, 1879-81. C. Nyrop i Hist. t. 6.r. III, 1891-92 241 263 307-12 320 735. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (reproudg. 1969) 148 161 438f o.fl.st. L. Bobé i Pers. hist. t. 9.r. V, 1932 78. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936. Samme: Hannibal Sehested I-II, 1946-70. Hans H. Fussing: Herremand og fæstebonde, 1942 (reproudg. 1973).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig