Mogens Kaas

Mogens Kaas, 3.10.1570-3.11.1656, til Støvringgård, rigsråd. Født på Lindbjerggård, begravet i Nyborg k. Fra toårsalderen blev K. opdraget hos sin farbrors datter Helvig Kaas, der var gift med Hannibal Gyldenstjerne til Restrup. 1577 blev han hentet hjem og undervist af sognepræst Jacob Nielsen ved Børglum kloster. Efter sin fars død kom K. atter til Restrup, gik fra 1579 i skole i Randers, senere også i Viborg og Århus og blev 1590 sammen med sin bror Gjord immatrikuleret i Leipzig hvor han opholdt sig et par år. Efter en rejse i Tyskland kom han hjem, men trådte snart efter i nederlandsk krigstjeneste, hvorfra han vendte hjem omkr. 1600. Han var 1602–06 hofjunker og 1606–13 lensmand på Halmstad, fra 1611 tillige på Ålegård. 1613 afslog han et tilbud om Øsel som forlening og fik i stedet Ørum som han havde til 1619, da han skiftede til Mariager kloster og endelig 1631 til Nyborg slot som blev hans sidste forlening. 1615 blev han øverste over det jyske regiment og optoges 1624 i rådet; ved siden af K.s godsrigdom har hans svogerskab med kansler Christen Friis sikkert spillet en rolle ved denne udnævnelse. S.å. var han til stede ved hertug Ulriks bisættelse i Bützow og ledsagede i sept. Christian IV til Gotland, 1625 var han med Albret Skeel i Rendsborg for at dømme om jagten mellem ærkebispen af Bremen og det holstenske ridderskab.

Nov. s.å. kaldtes han til kongens hovedkvarter i Tyskland, blev jan. 1626 krigskommissær og sendtes marts s.å. til Braunschweig. Juni 1627 var han i regeringen i København sammen med kansleren og statholderen, men kaldtes kort efter af kongen til Nordtyskland. Da de kejserlige trængte ind i Jylland, flygtede han fra sit len Mariager til Marstrand. Efter Lübeckfreden overdroges det ham aug. 1629 sammen med andre råder og adelsmænd at undersøge midlerne til atter at bringe bønder og købstæder i Jylland på fode. 1631 gik han imidlertid ved sit lenskifte over i de fynske råders kreds. 1637–47 var han generalkommissær for Fyn (se Daa, Claus) og under Torstenssonkrigen forhandlede rigsmarsk Anders Bille og han i maj 1645 med den fynske adel om bevilling af en hovedskat efter kongens ordre. De informerede rådet om adelens protest mod dette indgreb i dens privilegier i en skrivelse der vakte kongens vrede, dog især mod marsken. – Som lensmand på Nyborg stræbte K. at øge indtægterne af ladegårdsavlingen, bl.a. ved at pålægge de jordegne bønder arbejds- og afgiftsydelser mod skik og brug. Som godsejer samlede han efterhånden de fleste af slægtens ejendomme. Af broderen Niels Kaas købte han Støvringgård (Støvring h.) hvor han 1622–23 opførte en ny hovedbygning. Hertil kom Hemmestrup (Middelsom h.), Gudumlund (Fieskum h.), Testrup (Rinds h.), Tulsted (Helium h.), Ørndrup (Års h.), Sellebjerg og Vejrup (Bjerge h.) m.m. 1638 ejede han 1827, 1647 2116 tdr. hartkorn.