Henrik Gøye

Henrik Gøye, d. 3.5.1533, rigsråd. Død i Vordingborg, begravet sst. G., yngre bror til Mogens G., indtog allerede i Christian IIs første år en fremtrædende stilling, var 1515 med til at hjemføre dronning Elisabeth fra Nederlandene og fik n.å. Korsør len som han 1523 ombyttede med Kbh.s og Skjoldnæs len. Ved Christian IIs kroning i Stockholm bar han rigsæblet. Han deltog 1518 i slaget ved Brännkyrka, 1520 i kampene ved Uppsala, var 1522 en kort tid statholder i Sverige og blev senere s.å. befalingsmand over rytteriet på Sjælland. Da Christian II april 1523 forlod Danmark indsatte han G. til sin statholder med løfte om undsætning i løbet af tre-fire måneder. Fra juni s.å. blev G. belejret i Kbh. af Frederik I som-dog ikke formåede at hindre byens forsyning ad søvejen, og som heller ikke rådede over ordentligt belejringsskyts. Skønt G.s militære stilling således ikke vår ugunstig indledte han dog, da håbet om snarlig, effektiv undsætning var bristet med opløsningen af Christian IIs hær i Nordtyskland efteråret 1523, nov. s.å. underhandlinger med Frederik I der bl.a. blev repræsenteret af hans bror Mogens, og 6.1.1524 blev Kbh. overgivet. Betingelserne der vidner om de belejredes stærke position, bragte G. store personlige fordele: han og hans folk skulle have fri afmarch til Tyskland, han fik sit beslaglagte jordegods tilbage, skulle i to år have frit lejde i og uden for riget og fik løfte om Vordingborg len hvis han ville slutte sig til Frederik I; desuden synes Frederik I hemmeligt at have afkøbt ham fire af Christian IIs skibe som Tile Giseler under belejringen havde ført til Kbh. for 6000 gylden, der dog foreløbig ikke blev udbetalt. G. hvem udgifterne til krigsfolkene havde påført en betydelig gæld fik således en rimelig frist til at afvikle sit forhold til Christian II også i økonomisk henseende uden derved at forskertse muligheden for at træde i Frederik Is. tjeneste. – I det følgende år opholdt G. sig i Tyskland hvor han i Bremen synes at have arbejdet for at samle en ny hær for Christian II. Da den landflygtige konge imidlertid hverken kunne skaffe penge hertil eller gjorde mine til at betale den gæld, G. havde pådraget sig på hans vegne, og da G. fandt indflydelsesrige modstandere blandt Christian IIs omgivelser, og kongen selv begyndte at vise ham mistro, sluttede han 5.5.1525 overenskomst med Frederik Is udsendinge, vendte tilbage til Danmark, fik de 6000 gylden for skibene udbetalt og blev s.å. forlenet med Vordingborg som han beholdt til sin død. 1532 blev han optaget i rigsrådet og 1533 sammen med Anders Bille (1477-1555) indsat til høvedsmand over Sjælland. – G. led i hvert fald den sidste halve snes år af sit liv under yderst slette økonomiske forhold. Sit arvegods Gisselfeld havde han ca. 1523 måttet pantsætte til sin fætter Otte Holgersen Rosenkrantz og Mogens G. 1527 solgte han Gisselfeld og alt sit fædrenegods på Sjælland til Johan Oxe (død 1534) således at køberen forpligtede sig til at overtage den gæld der hvilede på godset, men da panthaverne i gjorde indsigelse under påberåbelse af forkøbsret til Gisselfeld blev købekontrakten omstødt ved herredagsdom 1532. S.å. udstedte G. imidlertid en bekræftelse af salget til Johan Oxe, og sagen blev først endelig ordnet ved en herredagsdom 1540, der tilkendte Johan Oxes søn Peder Gisselfeld. Forinden var G.s enke og hans bror Mogens gået fra arv og gæld efter ham.