Christoffer Ulfeldt

Christoffer Ulfeldt, 25.4.1583-18.9.1653, rigsråd. Begravet i Helsingborg. Om U.s barndom og ungdom vides ikke meget. Dog studerede han i Herborn 1598, Basel 1599 og i Orléans 1602. 1609 blev han fænrik ved den skånske rostjeneste og deltog i Kalmarkrigen 1611-13. 1612-18 var han forlenet med Heine kirke, 1618-19 med Froste herred, 1619-25 med Gotland, 1625-27 med Laholm, 1627-29 med Tranekær og 1629-49 med Helsingborg len. 1625 blev han rigsråd. S.å. blev det overdraget ham og de øvrige skånske rigsråder med titel af krigskommissærer at oppebære og administrere alle danske og norske toldindtægter med undtagelse af øksne- og trælasttold til brug for de skånske grænsefæstninger. Ordningen var det første forsøg på at skabe en særlig militær bygningsadministration men sikrede samtidig rigsrådet kontrollen med en vital del af militærforvaltningen. U. blev herigennem centralt placeret i konflikterne mellem Christian IV og rigsrådet om den mest hensigtsmæssige forsvarspolitik. Som krigskommissær arbejdede han nært sammen med rigsrådskollegaen Tage Thott. Det er karakteristisk at de to herrer frem til 1640'ernes begyndelse skrev en række af de vigtigste rigsrådsbetænkninger om militære og økonomiske spørgsmål. I modsætning til Thott der var rigsrådsoppositionens centrale skikkelse synes U. i hvert fald i begyndelsen at have indtaget en formidlende holdning omend han i nogle tilfælde, bl.a. i anledning af kongens forslag 1631 om at rigsråderne i fremtiden skulle votere hver for sig og ikke som hidtil kollektivt, kunne argumentere ganske skarpt. Hans forhold til Christian IV var dog i almindelighed godt og det var vel et udtryk herfor at hans søn Ebbe blev gift med kongens datter Hedvig.

Under kejserkrigen var U. en periode hos kongen i Tyskland (1627), og i den korte tid han sad som lensmand på Tranekær organiserede han som generalkrigskommissær Fyns forsvar. Hans forsvarspolitiske synspunkter var i øvrigt traditionelle. Han var skeptisk over for nytten af hvervede tropper, kritiserede voldsomt de hvervede rytteres optræden i Jylland 1627 og mente at Danmarks forsvar primært måtte baseres på flåden og fæstningerne. 1625, 1631, 1637 og 1641 sad han i retterting i Norge. Vinteren 1645-46 var han kommissær på grænsen og med til at fastlægge grænsen mellem Skåne og det afståede Halland. U. var en godsejer af store dimensioner. Hans gods var i hovedsagen koncentreret i trekanten Helsingborg-Kristianstad-Landskrona. 1634 takseredes han til ca. 2496 tdr. hartkorn, men 1647 til ca. 4368, hvoraf dog de 1872 udtrykkeligt angives at tilhøre hans hustru og børn. Blandt de gårde han ejede i tidens løb var Svenstorp som han skrev sig til, Råbelöv, Hanaskog, Billesholm, Urup og Ovesholm (som han fik med hustruen), Vankiva, Mölleröd, Odersberga og Artitslöv. Under Torstenssonkrigen 1643-54 forstrakte han Christian IV med mere end 16.000 daler i proviant og penge, for hvilket beløb han fik udlagt krongods 1649/50. Hans position som altdominerende lokal matador understreges af at i årene efter Torstenssonkrigen, hvor han selv endnu sad som lensmand på Helsingborg, havde hans sønner Knud og Ebbe henholdsvis Landskrona og Bornholm i forlening. Kun Thotterne havde i Skåne en position der kunne sammenlignes med Ulfeldternes.

Sidst i fyrrerne svækkedes familiens magtstilling, især som følge af angrebene på Ebbe Ulfeldts administration af Bornholm der endte med at denne 1651 drog til Sverige i eksil. Familiens svækkede stilling fremgår også af at trods et kongeligt løfte blev U. ved sin afgang fra Helsingborg ikke afløst af sønnen Bjørn med derimod af rigsadmiral Ove Giedde hvilket foranledigede en vred skrivelse fra U. til rigsrådet for at få dette til at intervenere, dog forgæves. Som et plaster på såret fik U. dog fra 1.5.1650 en årlig pension på 3000 daler af rentekammeret. I sine sidste år deltog U. som følge af sygdom, men vist også på grund af fornærmelse ikke i rigsrådets arbejde.