Axel Tønnesen Viffert, d. 3.6.1580, til Axel vold, rigsråd. Død på Malmøhus, begravet i Lunds domk. V. nævnes tidligst 1551. Vinteren 1556-57 opholdt han sig i Paris; men næste forår må han være rejst hjem, og 1557-59 tjenstgjorde han som hofsinde og kammertjener hos Christian III. Denne sendte ham i efteråret 1558 til det spanske hovedkvarter i Arras hvor han skulle benytte lejligheden, da freden nærmede sig, til at drage landsknægtoberster fra spansk over i dansk tjeneste. Han synes at have haft held med sit hverv, og det var sikkert en anerkendelse heraf, når han umiddelbart efter hjemkomsten fik tilladelse til at indløse pantelenene Onnestad og Strö i Skåne. Sidst i 1559 fik han yderligere følgebrev på hovedlenet Landskrona. Med denne post fulgte ved syvårskrigens udbrud 1563 naturligt stillingen som proviantmester ved hæren hvad der i de første krigsår pålagde ham en tung ansvars- og arbejdsbyrde. I selve krigsførelsen tog han derimod kun undtagelsesvis del, nemlig da han i efteråret 1565 sammen med Steen Bille fik kommandoen over nogle afdelinger nyind-kaldte skånske bønder der skulle afværge et forventet svensk angreb mod Halland; foretagendet mislykkedes aldeles da bønderne egenmægtigt vendte hjem, men deri var førerne uden skyld. Omtrent samtidig forflyttedes V. som lensmand til den mere fredelige post på Riberhus hvor han forligedes ret dårligt med domkirkebyens talstærke kleresi. Fra Ribe sendtes han 1567-68 til Ditmarsken, Holsten og Mecklenburg for at hverve krigsfolk, 1569 til Norge for at holde retterting. Önnestad og Strö var indløst fra ham 1563; men n.å. fik han i stedet Svalöv pantelen som han beholdt resten af sit liv. 1571-79 var han lensmand på Nyborg slot, 1579-80 på Ålborghus, endelig fik han kort før sin død Malmøhus. I rigsrådet optoges han senest 1573, men opnåede ingen større indflydelse; 1578 sendtes han atter til Norge for at holde retterting, og n.å. deltog han i nogle forhandlinger i Flensborg hvorved en konflikt med Hamburg bragtes til afslutning.

V.s vigtigste godsbesiddelser lå øst for Sundet. En arvepart i Örup synes han tidligt at have afhændet. Allerede ca. 1560 oprettede han i egne nordøst for Landskrona en ny hovedgård, Axelvold, som fra da af blev hans hovedsæde. Ved en byttehandel 1579 afstod han Skotterup i Halland og fik i stedet Mollerup i Skåne. For en halvpart i Nebbegård (nord for Fredericia) erhvervede han ved et mageskifte 1576 en del krongods i Vesthimmerland; deraf oprettede han igen en ny herregård, Viffertsholm, hvortil han 1578 fik birkeret. Hans tidlige død antoges i samtiden forvoldt ved trolddom, og der indledtes i den anledning retssag mod nogle kvinder i Ålborg; døden på bålet synes de dog at have undgået.

Familie

Forældre: Tønne Tønnesen (død ca. 1535) og Christence Jensdatter Ulfstand (død 1544). Gift 1. gang 25.2.1560 på Nyborg slot med Anne Lindenov, død 23.10.1564 på Dalby kloster, d. af Anders Hansen L. (død 1562) og Margrete Thomesdatter Lange (død 1554, gift 1. gang med Hartvig Andersen Ulfeldt). Gift 2. gang vistnok 1569, i hvert fald før 25.1.1573 med Anne Krabbe til Baggesvogn, død nov. 1625 på Vorgård i Himmerland (gift 2. gang 1595 med Erik Kaas, død 1598, gift 1. gang med Birte Jakobsdatter Seefeld), d. af rigsråd Iver K. (død 1561) og Magdalene Banner (død 1597). – Bror til Corfitz Tønnesen V.

Ikonografi

Relief på ligsten (Lunds domk.).

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1556-88, 1887-1906. – Danm.s adels årbog XVIII, 1901 456f; XXVIII, 1911 574. V. A. Secher: Medd. om slægten Secher (Siker), 1885 (2. udg. 1939) 10f. Fr. Møller i Fra Himmerland og Kjær herred XVI, 1927 153-55. G. Ilsøe i Rigsråd, adel og administration, red. Knud J. V. Jespersen, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig