Eskil Gøye, d. 20.4.1506, rigsmarsk. Død på Torsjö, begravet i Maribo domk. Allerede G.s far var en anset og dygtig mand, og selv opnåede han tidligt ridderslaget; han nævnes som ridder 1459. Det blev hans gerning i slægtens historie at skabe den solide økonomiske grundvold for dens magtstilling i kommende århundreder; helt i tidens ånd nåede han dette gennem energisk og hensynsløs godssamling. Denne virksomhed, som vi gennem sønnedatteren Elline G.s jordebog kan følge, koncentreredes i første række om hans fædrenegård Krenkerup på Lolland og blev ødelæggende for den endnu ret talstærke lavadel. Da han desuden i en længere årrække (ca. 1473-senest 1494) sad som lensherre på Ålholm, var han utvivlsomt uden sammenligning øens mægtigste mand. I Skåne hvor han ligeledes havde stærke godsinteresser fandt han derimod en jævnbyrdig modstander i den gamle hr. Johan Oxe; striden mellem disse to fortsattes i slægterne efter begges død og endte først ca. 1567 (se Birgitte G.) foreløbig lykkedes det G. ca. 1493 at komme i besiddelse af Torsjö, dog kun som pant; desuden ejede han hovedgårdene Gisselfeld på Sjælland og Tunbyholm i Skåne. Også i sidstnævnte landsdel styrkede han sin position ved til sine private besiddelser at føje en større forlening, Lindholm slot, som han havde fra 1495 til sin død. I det offentlige liv indtog han en fremtrædende plads. 1473 deltog han i en større sendefærd til England og Skotland; senest 1475 blev han rigsråd og deltog som sådan i møderne i Kalmar 1483 og 1495 og i Lødøse 1494. 1489 blev han rigsmarsk og anførte i denne egenskab den indfødte danske stridsmagt under Sveriges erobring 1497. Derimod synes han ikke at have deltaget i de følgende krigstog mod Ditmarsken 1500 og Sverige 1502. – Til kong Hans synes G. at have stået i et udmærket forhold. I sit kulturhistorisk interessante testamente indsætter han sin "allerkæreste naadige Herre" til eksekutor og skænker ham sin guldkæde; i øvrigt betænker han gavmildt kirker og klostre. Hans første hustru, Mogens og Henrik G.s mor, skal efter en slægtsbogstradition have klostergivet sig. Hans andet ægteskab var barnløst.

Familie

Forældre: Mogens Axelsen G. (død tidligst 1450) og Ide Eskilsdatter Falk. Gift 1. gang ca. 1470 med Mette Rosenkrantz, død 1503, d. af Erik Ottesen R. (ca. 1427-1503) og Sophie Gyldenstierne (død 1477). Gift 2. gang med Sidsel Brahe, død tidligst 1532, d. af Axel B. (død 1487) og Maren Tygesdatter Lunge (død tidligst 1520). – Far til Henrik G. og Mogens G.

Bibliografi

Eline Gøyes jordebog, udg. A. Thiset, 1892. – K. Barner og A. Heise: Familien Rosenkrantz's hist. I–II, 1874-82 (især II, 32-46 og diplomatariet 12-20). N. Oxenvad i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog, 1961 131-70. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig