Lorenz Tuxen, 31.8.1618-11.3.1682, ridefoged, vicepræsident i hofretten. Født på Søgård, Husby sg. i Angel, død i Asminderød, begravet i Kbh. (Petri). T. var først ved landbruget og kom 1643-45 i dansk krigstjeneste, vistnok som ingeniørofficer, og havde fra den tid en samling bøger og kort angående militære forhold. Han havde indsigt i bogholderi, administration og jura og skrev godt på både tysk og dansk. En tid var han i tjeneste hos hofmarskal Adam v. Pentz. Formentlig gennem denne kom han i forbindelse med dronning Sophie Amalie der 1651 gjorde ham til ridefoged på Hørsholm. Siden fik han tillige tilsynet med dronningens forleninger Hven og Ibstrup samt hendes private gods Ebbekøb og Dronningholm. Han bestyrede hendes gods dygtigt og havde et udmærket forhold til bønderne. Under den første Karl Gustav krig kunne han stille med alle sine 350 bønder bevæbnet i Kbh. Mest kendt er han dog for sin indsats under den følgende krig, hvor han fra Hørsholm ledede den nordsjællandske snaphanebevægelse som han for en stor del selv finansierede. Foruden overfald på mindre svenske enheder og ammunitionsdepoter organiserede han en kurértjeneste og fik sendt mange vigtige oplysninger til Kbh. Bl.a. gav han meddelelse om den forestående storm tre dage inden den fandt sted. Ved Nivå forsøgte han, dog uden held, at fange Karl Gustav, men T. slap selv godt fra affæren. Maj 1659 lykkedes det ham at få udarbejdet en detaljeret plan over den svenske lejr ved Brønshøj. Efter at stormen på Kbh. var afslået planlagde de nordsjællandske snaphaner under ledelse af T., Hans Rostgaard,Oluf Steenwinckel og flere andre at overrumple Kronborg. Planen blev imidlertid røbet for svenskerne og en række af deltagerne blev fanget. T. forsøgte at flygte, men måtte overgive sig. Svenskerne var imidlertid ikke klar over hans betydning, og han blev sluppet løs igen og kom til Kbh. hvor han gjorde krigstjeneste. Det mislykkede overfald på Kronborg havde således berøvet den nordsjællandske snaphanebevægelse sine ledere, og den synes i krigens sidste tid at være gået i opløsning.

Under krigen var T.s rige hjem blevet plyndret, og han havde udlagt ca. 5000 rdl. for kongen, og for dette og for sine tjenester i det hele fik han 1661 bevilget en årspension på 700 rdl., men det kneb for ham at få pengene, til gengæld fik han det ulønnede æreshverv som vicepræsident i hofretten. Sin stilling som ridefoged beholdt han til 1664 da han blev hofkæmmerer og – indtil 1671 – inspektør på Gisselfeld gods. Han boede nu i Kbh. hvor han 1668 købte en gård i Snaregade, og herfra drev han dels nogle småejendomme han havde i Nordsjælland, dels deltog han i handelen med en jagt og nogle skibsparter og blev igen en velstående mand.

Familie

Forældre: Tucke Lorenzen T. (død ca. 1650) og Marine (ca. 1576-1661, gift 1. gang med Nis Madsen). Gift 1. gang ca. 1655 med Christine Jostens, født i Flensborg, begr. 15.3.1678 i Kbh. (Petri k.) (gift 1. gang med kammertjener Claus Krøger, 1620– 54). Gift 2. gang 1680 (bevilling 12.3.) med Maria Momsen.

Ikonografi

Nævnt på mindestøtte af J. Wiedewelt, 1783 (ved Jægerspris).

Bibliografi

Danske mag. 5.r.V, 1902-04 257-76. – A. P. Tuxen: Slægten Tuxen 1550-1800, 1928. C. Christensen: Hørsholms hist., 1879 (fot. optr. 1976) 362-69. K. C. Rockstroh i Fra Fr.borg amt, 1907 66-91. A. P. Tuxen sst. 1-43. Finn Askgaard og Gunnar Olsen: En kamp for livet, 1958 = Vi og vor fortid XVII 202-04.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig