Oskar Johansen, Jens Oskar Normann Johansen, 2.12.1860-27.12.1942, politiker, jurist. Født i Korsør, død på Frbg., urne sst. (Solbjerg). J. blev student fra Herlufsholm 1878, cand.jur. 1884, overretssagfører i Kbh. 1888 og var docent ved universitetet 1903–08. Han sluttede sig med begejstring til brandesianismen og den hørupske radikalisme og slyngede i sin tale ved fakkeltoget til Georg Brandes 25.9.1891 borgerskabet sin foragt i ansigtet: "Arbejdere, Kunstnere, Studenter kommer vi Arm i Arm. I lige Grad hader vi. Hader det pengedyrkende, det fladttænkende, spidsborgerlige, snobbede og hykleriske Bourgeoisi. Smaalighedens, Forsigtighedens, Pænhedens glatte ulastelige. Os fylder Livets ideale Magter, forjagne andetsteds fra, Frihedens og Retfærdighedens hellige Ideer". Og vendt mod Georg Brandes sluttede han: "Din Aand har tændt en Flamme, der altid voksende, altid stræbende opad aldrig vil dø". – Som jurist interesserede J. sig navnlig for forholdet mellem stat og individ. Retspleje og strafferet var for ham det væsentlige i juraen. Han erkendte at han og ligesindede ikke kunde afværge J. B. S. Estrups provisorier eller forebygge uretten fra oven, men de "kunde prøve at bygge Retten op fra neden". 1889–99 var han formand for Studentersamfundets retshjælp, udgav 1889–90 tidsskriftet Lov og Ret og fremførte som juridisk medarbejder ved Politiken under mærket Sat. en hvas kritik af politi- og domsmyndighed under den gamle retsplejeordning. Ud fra sit nære forhold til Viggo Hørup og Edv. Brandes greb han ind i Politikens forhold da Henrik Cavling i utilfredshed med Brandes' gammeldags ledelse af bladet ville oprette sit eget dagblad i konkurrence med Politiken. Han overtalte Cavling til at anvende de pengemidler han rådede over til en modernisering af Politiken hvis chefredaktør han så skulle være, bevægede dernæst Brandes til at fratræde som redaktør 31.12.1904 og tvang sluttelig Cavling til at acceptere Ove Rode som politisk redaktør. Ved nyordningen tiltrådte J. som formand for A/S Politikens bestyrelse. Når han lagde afgørende vægt på at få Rode som politisk redaktør var det fordi han stod i nært samarbejde med ham i Den radikale klubs forberedelse af det radikale venstre. J. havde 1897–1903 repræsenteret den radikale fløj af den kbh.ske liberalisme i Kbh.s borgerrepræsentation og var blevet medlem af Den radikale klub ved dens stiftelse efteråret 1903. Han havde forfattet klubbens flyveskrift Om Prygl som Straf mod justitsminister P. A. Albertis pryglelovsforslag og valgtes dec. 1904 til sammen med Ove Rode og P. Munch at skrive udkast til det radikale partis program. Han tog sig navnlig af dets afsnit om retsforhold og prægede i øvrigt programmet med korte og klare sætninger ved dets endelige vedtagelse på møde i Odense 21.5.1905. En særlig indsats øvede han som formand for A/S Den fri presse hvis midler fortrinsvis kom fra den radikale klubs medlemmer og hvis formål var at støtte oprettelse af en radikal presse uden for Kbh. Ved folketingsvalget 1906 opstillede partiet ham i Kbh.s 2. kreds, men fik ham til stor skuffelse ikke valgt. Senere søgte J. ikke valg, men virkede på mange områder som rådgiver for partiet. P. Munch som han stod i nært forhold til rådførte sig ofte med ham og han havde sin andel i C. Th. Zahles retsplejereform 1916. Han udpegedes til formand for straffelovskommissionen af 1917 og for de militære retspleje- og straffelovskommissioner af 1918 og prægede dem med en ny tids humanere synspunkter. 1910–28 var han dommer i den faste voldgiftsret og 1919–29 medlem af bestyrelsen for Statsanstalten for Livsforsikring. – J. ledede Politikens administration med stor klogskab og lige så stor forsigtighed i perioder hvor vanskeligheder opstod. Da hadet mod den radikale regering C. Th. Zahle som Politiken kraftigt havde støttet slog ud i lys lue under påskekrisen 1920 ramtes Politiken aflangvarig annonceboykot og tab af omkring en fjerdedel af sit oplag, men selv om en akut økonomisk krise afværgedes ved et lån som radikale venner stod bag afviste J. bestemt partiets ønske om at Ove Rode efter sin afgang som minister skulle vende tilbage til bladet. Han. skønnede at en for intim tilknytning til et politisk parti indebar fare for Politiken. Først da abonnenter og annoncer var vendt tilbage og ny fremgang begyndt knyttedes Rode på J.s opfordring til bladet som chefredaktør ved Cavlings fratræden 30.9.1927. Politikens mindre partibundne linje fastholdtes og J. kunne ved sin afgang som bestyrelsesformand 1932 notere sig at Politiken havde større oplag end noget andet dansk dagblad.

Familie

Forældre: barbermester Peder Tønnes J. (1831–1912, gift 2. gang 1871 med Bodil Cathrine Thye, 1832–1925) og Agnes Elise Cathrine Thye (1828–69). Gift 23.4.1898 i Sorø med Anni Constance Bünzow, født 7.4.1872 i Sundsvall, død 3.1.1951 på Frbg., sst., d. af fhv. kapellan i Ølsby i Slesvig, grosserer Poul Heinrich Georg B. (1822–75) og Sabine Louise Seydel (1830–98).

Ikonografi

Mal. af H. Vedel, 1934 (Politiken).

Bibliografi

Studentersamf. gennem 25 år, red. Paul Læssøe Müller, 1907. A. F. Lamm: Erindr., 1928 133f. P. Munch i Politiken 28.12.1942. Berl. tid. s.d. Vald. Koppel: Af Politikens hist. I–11, 1946. Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre 1905–55, 1955. P. Munch: Erindr. I-V, 1959–64. – Papirer i Kgl.bibl. og Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig