Hans Lassen, 11.2.1831-10.1.1896, politiker. Født i Lysabild, død sst., begravet sst. L. var 1847–48 elev på Rødding højskole. 1852 overtog han sin mødrene slægts gård i Lysabild. Året efter fik han sit første offentlige hverv, idet han valgtes til synsmand i sit sogn, og kort efter blev han medlem af herredsrådet for Als sønderherred. Dermed var han ført ind på den løbebane der skulle blive hans: tillidshverv efter tillidshverv skænkede egn og ø og landsdel denne begavede, energiske, nøgterne, selvstændige bondemand. Han blev efter 1864 medlem af kredsdag og provinslanddag, af provsti- og provinssynode, han blev formand for den alsiske landboforening og for Lysabild Sogns Sparekasse, han var fra første begyndelse med i ledelsen af sprogforening og vælgerforening. Da den kreds af proprietærer der straks efter 1864 havde været ledende for danskheden på Als først i 70'erne opløstes, gled førerskabet over til slagtermester Reimers og L. Med enestående sammenhold fulgte alsingerne i de følgende år deres førere og erhvervede sig dermed stor indflydelse på den almindelige nationale politik. 1875 valgte de L. til landdagsmand i 2. kreds efter N. Ahlmanns bortrejse, mod Åbenrå amt der ønskede Gustav Johannsen valgt. L. fulgte i de første år H. A. Krügers edsnægterkurs, men efter art. 5s ophævelse tog han til orde for en ændret taktik. Ved valget 1879 fik han af sine vælgere frie hænder med hensyn til edsaflæggelsen, men af hensyn til Krüger aflagde han først efter dennes død forfatningseden og tog sæde i landdagen. Forinden var han valgt til Krügers afløser som rigsdagsmand for 1. kreds ved et valg hvor nordslesvigerne havde været spaltet i to partier, og hvor J. P. Junggreen var hans modkandidat. L.s edsaflæggelse rejste også en voldsom kritik af ham, og ved valget 1884 fik Junggreen de fleste stemmer, dog ikke i Sønderborg amt der gav L. et overvældende flertal, men Junggreen blev valgt. Indtil 1888 aflagde L. ene af de to danske landdagsmænd forfatningseden, og hans vælgere i Haderslev amt nægtede at bidrage til hans udgifter i Berlin som det ellers var skik. Da Gustav Johannsen i dette år afløste A. D. Hørlück fulgte han L.s taktik. Nogen større rolle kom L. ikke til at spille i Berlins lovgivende forsamlinger, dog medvirkede han til at befri Sønderborg amts bønder for meget betydelige domæneafgifter og evnede sagligt og klart at fremstille de danske synspunkter. I hans senere år hæmmede sygdom hans virksomhed, men han beholdt sine mange tillidsposter til det sidste. Hans død kom ganske uventet. Det vakte dyb sorg og bitter skuffelse blandt hans landsmænd da det viste sig, at han gennem en længere årrække havde misbrugt sin stilling som formand for hjemsognets sparekasse og påført det store tab.

Familie

Forældre: gårdejer Hans L. (1805–80, gift 2. gang 1834 med Anna Marie Lorenzen, 1813–41, gift 3. gang 1841 med Cathrine Marie Henriksen, 1816–1908) og Anna Marie Hansen (1810–34). Gift 27.6.1852 i Lysabild med Marie Kathrine Elholm, født 6.3.1831 i Sundsmark, død 12.1.1905 i Lysabild, d. af gårdejer Peter Hansen E. (1802–85) og Anne Marie Jørgensdatter Elholm (1805–79).

Ikonografi

Afbildet på træsnit af sønderjyder, 1877. Mal. af Verde, Sønderborg, 1877. To træsnit 1881, det ene efter fotografi. Foto.

Bibliografi

A. D. Jørgensen: Breve, udg. Harald Jørgensen, 1939 387–93 (jfr. H. P. Hanssens breve i Sønderjyske årbøger, 1979 193–206). To ungdomsvenner. H. P. Hanssen. H. V. Clausen. En brevveksl., 1962. – Hejmdal 21.1.1896. [Jens Jessen:] Red. Jessen i tale og skrift, 1921 204–07. H. P. Hanssen: Et tilbageblik II, 1930 181f. Sønderborg bys hist., ved H. Hjelholt II, 1966 31 67. G. Japsen: De nordslesv. sparekassers hist., 1970 128f 170 211–22. H. Hejselbjerg-Paulsen i Sønderjysk månedsskr., 1977 193–207.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig