A.J. Clausager, Anders Jensen Clausager, 23.6.1834-21.3.1928, politiker. Født på Clausager, Sædding sg. ved Skjern, død i Sædding, begravet i Skjern. C. var oplært ved landbrugsarbejde, men fik under en dygtig lærers vejledning tidligt sans for boglig syssel. 1852 var han på Staby højskole og 1852-54 biskolelærer i Hanning sogn, Ringkøbing amt. Derefter deltog han i hedeopdyrkningsarbejdet på sin hjemgård og aftjente sin værnepligt som dragon (deltog som sådan i felttoget 1864). 1861 blev han ved sit giftermål ejer af sin hustrus fødegård og fra 1885 tillige af Skjernbrogaard i Skjern sogn. Særlig på denne sidste ejendom udførte han et betydeligt arbejde for mergling, engvanding og plantning som på disse områder gjorde ham til en af Vestjyllands foregangsmænd. 1885-1912 var han branddirektør under Landbygningernes alm. Brandforsikring. - C.s slægt blev tidligt nær knyttet til landsdelens politiske venstrebevægelse idet hans far var medlem af folketinget 1850-54 og 1858-61. Da grundlovskampen rejstes 1864-66 var C. en af dem der gik ind for junigrundlovens bevarelse, og ved valget 4.6.1866 stillede han sig i Skjernkredsen og besejrede dennes ansete folketingsmand J. J. Christensen der var en tilhænger af grundlovskompromiset. Denne kreds bevarede han ubestridt eller med betydeligt flertal indtil 1878 da han valgtes til landstingsmand for 10. kreds. Sept. 1886 opgav han frivilligt landstingsmandatet, men lod sig, da hans yngre broder, Anders Bjergbo C. (1845-1926), der havde været Skjernkredsens folketingsmand siden 1878 ikke ønskede at stille sig mere, overtale til at modtage valg i denne kreds. jan. 1887. - C. sluttede sig oprindelig til Gert Winthers gruppe, men gik ved det forenede venstres dannelse ind i dette parti og udøvede der en ikke ringe indflydelse, ikke blot på grund af den ledende stilling han indtog inden for det vestjyske venstre, men også ved sin saglige dygtighed og selvstændighed. Han var medlem af vigtige udvalg og talte ikke sjældent i salen, altid hørt med opmærksomhed og respekt. I landstinget hvor han med sin sindige natur følte sig bedst hjemme gjorde han sig især stærkt gældende. Han ville frem ad forhandlingens vej og fandt den bergske ledelse for aggressiv hvorfor han også ved bruddet 1877 gik til den moderate side. I perioden 1887-90 var han blandt de jyske rigsdagsmænd som gerne havde set et forlig tilvejebragt. Til den bergske særpolitik efter foråret 1887 følte han sig i stærk modsætning og ønskede at hæmme dens overtag i Vestjylland ved, trods sin oprindelige beslutning om 1890 at trække sig ud af det politiske liv, forgæves at stille sig imod J. C. Christensen i Ringkøbingkredsen. - 1912 nedlagde C. sin stilling som branddirektør på grund af en synssvaghed der snart udviklede sig til fuldstændig blindhed. - To af C.s sønner var aktive i det politiske liv som venstremænd, nemlig kredit-foreningsdirektør Jens C. (1866-1933) som folketingsmand for Herningkredsen 1924-26 og gårdejer Hans C. (1874-1948) som folketingsmand for Odsherredkredsen 1920-39. Den sidste indtog en betydende stilling inden for sit parti som finansudvalgsmedlem (1929-32) og ordfører i skattesager.

Familie

Forældre: gårdejer og smed Jens Andersen C. (1809-85) og Ane Katrine Madsdatter (1811-96). Gift 6.10.1861 i Sædding med Katrine Marie Jørgensen Kjærgaard, født 13.4.1837 på Kærgård, Sædding sg., død 22.4.1907 på Skjernbrogård, d. af gårdejer Jørgen Peder Hansen (1803-91) og Karen Vendelboe (1801-75).

Udnævnelser

DM. 1927

Ikonografi

Afbildet på litografi 1874. Karikaturer bl.a. af K. Gamborg, 1886 (Fr.borg). Træsnit 1889. Foto.

Bibliografi

V. Bendtsen og V. Milthers: Slægten fra Fastergaard, 1906 127f. Jan Aas Jansen i Hardsyssels årbog 1969 113-15. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882. Gunnar Milthers: Slægten fra Fastergård, 1951 382f. J. P. Clausager i Hardsyssels årbog 1980 115-37. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig