Hans Rantzau (rigsgreve)

Hans Rantzau, 14.8.1693-15.1.1769, rigsgreve, overpræsident. Begravet i Pløn. Som medlem af en af de mest ansete af monarkiets adelsslægter var R. selvskrevet til at gøre hof- og statstjeneste hvad også hans egen ærgerrighed tilsagde ham. Efter en kort periode ved hæren i Norge fra 1717 under den store nordiske krig blev han 1718 landråd i hertugdømmerne. Nu og da kaldt til hoffet blev han 1731 sendt som overordentlig gesandt til England, et hverv han dog med sit heftige og svingende temperament var mindre skikket til. 1746 blev han overpræsident i Altona, men nedlagde posten allerede 1749 på grund af den modstand han mødte. Hans ideal var oplyst enevælde, med alt hvad det indebar af reform i forvaltningen, klarhed og enkelhed i styrestrukturen, forbedret retspleje og begrænsning af sportelsystemet, men han brød sig ikke om modsigelse og magtede ikke at ændre det træge bureaukrati. Sin hovedindsats kom han derfor til at yde som godsejer på det fædrene gods Ascheberg som han overtog 1717. Her opførte han 1725 nye bygninger og gennemførte fra 1739 et landboreformprogram der vakte interesse og beundring viden om. Han var ikke den første i Holsten, men den der gik længst med hensyn til bondefrigørelsen han ophævede hoveriet, udskiftede jorden og fik gårdene udflyttet samt indførte kobbeldriften, og selv om der ikke er tvivl om at han også handlede ud fra en velforstået egeninteresse lededes han af en sværmerisk idealisme, inspireret af tidens beundrede digter og filosof J. J. Rousseau. I Aschebergs berømte park, anlagt efter barokkens mønster, blev der også plads til et stykke "vild natur", et første tegn på den gryende naturromantik, og en af parkens eremithytter blev tilbudt den efter 1762 landflygtige Rousseau som tilflugtssted.

Aschebergs park hørte til tidens seværdigheder, og både Frederik V og Christian VII aflagde besøg. Under sine år som embedslæge i Holsten var J. F. Struensee en velkommen gæst hos R., og de reformideer hvormed den unge læge senere chokerede hovedstaden var naturlige samtaleemner her hvor han formentlig har fået cementeret sin politiske opfattelse. – Om sine landboreformer udgav R. Antworten eines alten Patrioten ... wie die Baurenstand ... zu verbessern seien (Plön 1766). R. gjaldt i samtiden for en hædersmand, meget forskellig fra den efterhånden berygtede søn, men hans breve til søsteren Anna Sophie Schack (Rigsark.) vidner om at han i meget lignede denne. Såvel pengesorger som ægteskabelige problemer pinte ham, 1733 forlod hustruen ham, angiveligt på grund af hans utroskab. 1728 lod han sig optage i rigsgrevestanden for at kunne gøre krav på det sekvestrerede gods Rantzau. – Kammerherre 1725. Gehejmeråd 1744.