Jens Jensen-Sønderup, 16.2.1862-11.3.1949, minister. Født i Sønderup, Ålborg amt, død sst., begravet Trængstrup frimenigheds kgd., Sønderup. J.-S. gik til sit 13. år i folkeskolen og deltog derefter i fædrenegårdens arbejde, men hans hu stod til videregående kundskabserhvervelse. 1878–80 var han nogle måneder på Lundby højskole, og 1881–82 forberedte han sig efter nogen privat undervisning til studentereksamen på Døckers kursus i Kbh. Dette arbejde afbrødes dog ved, at der blev brug for ham ved styrelsen af gården i Sønderup som han overtog til eje 1886. Han tilhørte den grundtvigske retning både kirkeligt og folkeligt og blev snart en virksom deltager i egnens kommunal- og foreningsliv. Han var sognefoged 1893–96, sognerådsformand 1895–1906 og medstifter af en stedlig brandforsikrings- og haglskadeforsikringsforening. Han tog også livlig del i andelsbevægelsen, og 1898–1908 var han formand for andelsmejeriernes gensidige ulykkesforsikringsforening. Fra 1885 deltog han ved møder og bladartikler i den politiske agitation, vendte sig mod forliget 1894 og var 1895 forligsmodstandernes kandidat i Nyborgkredsen, dog uden held. Først 1896 valgtes han ved suppleringsvalg i Nørre Sundbykredsen. På rigsdagen sluttede han sig til venstrereformpartiet og blev en af dettes bedste arbejdskræfter. Grundigt og samvittighedsfuldt gennemarbejdede han enhver sag, han fik med at gøre, hvorimod han ved sin udprægede saglighed og sit foredrags bredde gjorde sig mindre stærkt gældende i agitationen. 1901 kom han ind i finansudvalget. I øvrigt beskæftigede han sig mest med kirkelige og sociale emner og blev medlem af invaliditets- og alderdomsforsikrings-kommissionen hvis formand han var fra 1910. Ved reformpartiets deling 1905 fulgte han J. C. Christensen og blev juli 1908 trafikminister i dennes rekonstruerede ministerium, hvilken portefølje han bevarede i ministeriet Neergaard 1908–09. Han sluttede sig med megen varme til de Neergaardske forsvarslove og var formand for den ellevemandsgruppe der 1909 udskilte sig fra venstrereformpartiet, og pådrog sig derved en så stærk uvilje fra partiets organisation i Nørre Sundbykredsen at han opgav at stille sig til genvalg ved opløsningsvalget 1910 fordi han ikke ville skade den sammenslutning af de tre venstregrupper som var på vej og som han kæmpede for. 1909–10 var han første næstformand i folketinget og 1910–13 indenrigsminister i regeringen Klaus Berntsen hvor han var stærkt optaget af udarbejdelse af ny grundlov og ny valglov. Han blev påny folketingsmand, valgt i Verninge-kredsen 1911–18, faldt ved omvalg i Bogensekredsen for den radikale G. Fog-Petersen juli 1918, men gik så stærkt frem i stemmetal at han kom ind i tinget på tillægsmandat der flyttedes fra Maribo til Odense amt. Efter 1920 var han ikke medlem af rigsdagen og blev påny administrerende direktør for hypotekbanken 1921–32.

J.-S. viste sig både som minister og i sine embedsstillinger som en leder hvis sagkundskab, forhandlingsevne og retsindighed anerkendtes fra alle sider. Det lykkedes ham som minister at gennemføre en række betydningsfulde love som Esbjerg havns udvidelse 1909 og understøttelse til enkebørn, arbejdsanvisning og hjælpekasser 1913. Det var de sociale spørgsmål han som minister særlig viede sin interesse. Et vidnesbyrd herom er også den måde hvorpå han røgtede de forskellige hverv af social art, han siden påtog sig: medlem af socialministeriets arbejdsudvalg 1917–31 og af aldersrenteudvalget, arbejdsanvisningsdirektør 1914–21, formand for den anden ædruelighedskommission 1923–27 og formand for Dansk forening for social oplysning og for det sociale sekretariat. Desuden var han formand for Dansk trafikforening 1924–28 og medlem af jernbanerådet indtil 1930.

Familie

Forældre: gårdejer Jens Christensen (Brahms) (1829–1903) og Else Marie Christensdatter (1835–1922). Navneforandring 21.8.1906. Gift 25.10.1887 i Sønderup med Mariane Nielsen, født 14.11.1860 i Hjeds, Veggerby sg., død 23.7.1933 i Sønderup, d. af gårdejer Niels N. (Færk) (1816–1915) og Gertrud Kirstine Christensen (1825–84).

Udnævnelser

K.2 1909. DM. 1920. K.1 1931.

Ikonografi

Træsnit 1897 efter foto. Afbildet på H. Vedels mal. 1918 af grundlovsforhandlingerne 1915 og på O. Matthiesens mal. 1923 af rigsdagen 1915 (begge folketinget); mal. af sidstnævnte (sst.) og tegn. af samme. Mal. af Harald Mosberg, 1936. Foto.

Bibliografi

J. J.-S.: Barndoms- og ungdomserindr., 1937. Samme: Hørt og oplevet gennem 24 års politisk virksomhed på rigsdagen 1896–1920, 1943. Hvorledes jeg blev politiker. Interviews ved Sv. Martin, 1912 36–40. J. J.-S.: Kongeriget Danm.s hypotekbank 1906–31, 1931. – N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 223–28. Ålborg amtstid. 11.3.1949. Berl. tid. s.d. Venstre i 100 år I–II, 1970. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig