Hilmar Finsen

Hilmar Finsen, Søren Hilmar Steindor Finsen, 28.1.1824-15.1.1886, landshøvding, minister. Født i Kolding, død på kommunehosp. i Kbh., begravet sst. (Holmens kgd.). F. blev student 1841 fra Kolding og cand.jur. 1846. Han deltog som titulær auditør i treårskrigen og udnævntes 1851 til borgmester i Sønderborg. Da preusserne juli 1864 okkuperede Als, blev han afsat fra embedet. Fra marts til nov. 1864 var han medlem af rigsrådets folketing som repræsentant for det 4. slesvigske bydistrikt og fulgte her D. G. Monrad i dennes modstand mod Wienfreden. 1865 blev han stiftamtmand på Island hvor hans egentlige livsgerning kom til at ligge. Han var selv på fædrene side af islandsk æt, hvad vel også bidrog til at han – skønt han vistnok måtte kæmpe med sproglige vanskeligheder, og skønt han kom midt op i de da rejste, skarpe islandske selvstændighedskrav – havde gode betingelser for at øve en formidlende indflydelse. Han medvirkede således ved gennemførelsen af forfatningslovene af 2.1.1871 og 5.1.1874 – der dog ikke tilfredsstillede selvstændighedskravene. F. beklædte fra 1874 det derved oprettede embede som landshøvding indtil han 1883 blev overpræsident i Kbh. 1884 indtrådte han som indenrigsminister i ministeriet Estrup. Han var imidlertid allerede da således mærket af sygdom at han hverken administrativt eller politisk nåede at udrette noget særligt. Aug. 1885, lige ved begyndelsen af de egentlige kampe omkring provisorierne, tvang sygdommen ham til at udtræde af ministeriet hvorpå han på ny blev overpræsident. – Kancelliråd 1856. Justitsråd 1861.