Jørgen Brahe, 1515-21.6.1565, lensmand. Død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). B. var 1532 indskrevet ved universitetet i Paris, fra 1535 tjente han ved hoffet, og her og senere rejste han i Tyskland som ledsager for fyrstelige personer. Ved arv efter sine forældre blev han en godsrig mand, hans hovedbesiddelse var Tosterup i Skåne, hvortil han skrev sig, men desuden købte han 1550 af kronen Søllestedgård på Lolland og ved moderens død 1555 fik han Elvedgård på Fyn. Som Peder Oxes svoger påtog han sig 1558 det utaknemmelige hverv at være hans sagfører, og måske står det i forbindelse med hans nære forhold til den landflygtige at han aldrig kom ind i rigsrådet. Hans velstand gjorde ham dog selvskreven som lensmand. Allerede 1542–49 havde han Tranekær, 1549–52 som stiftlensmand over Fyn Odensegård med Rugård og Skt. Hans kloster i Odense, 1552–57 sad han på Vordingborg og fra 1555 til sin død var han dronning Sophies lensmand på Nykøbing slot på Falster; desuden havde han en del skånsk pantegods. Som lensherre var han utvivlsomt noget af en bondeplager og hans hele hårdhændede fremfærd drog ham ind i en række processer hvis udfald ikke altid taler til hans ros. Karakteristisk for hans selvrådighed er det også at han holdt sig skadesløs for sit barnløse ægteskab ved at bortføre sin brodersøn, Tyge Brahe (1546–1601) som han derefter i øvrigt opdrog med kærlighed og omhu, om end uden forståelse for hans særlige evner. Den stridbare og uforfinede landjunker fandt sin rette tumleplads som eskadrechef under Herluf Trolle i syvårskrigen; i slaget ved Øland 1564 udførte han sammen med Otte Rud den bedrift at erobre det svenske admiralskib Makalos, ligeledes udmærkede han sig i træfningen ved Rügen 1565 hvor Herluf Trolle blev dødeligt såret. Efter kampen fulgte han admiralen til Kbh. og endnu inden dennes død bortreves B. selv ved en ulykke i Kbh.s havn. Frederik II havde med nogle adelige inspiceret den hjemvendte flåde, men ved tilbagesejlingen til Kbh.s slot blev såvel kongen som B. og flere andre kastet ud af skibet, alle blev reddet op men B. overlevede ikke følgerne. Hans enke var 1572–84 hofmesterinde for den unge dronning Sophie; hun efterlod sig store rigdomme.

Familie

Forældre: Tyge B. (død 1523) og Sophie Rud (død 1555). Gift før 10.2.1547 med Inger Oxe, begr. 19.12.1591 i Frue k. i Kbh., d. af Johan O. (død 1534) og Mette Mogensdatter Gøye (død 1536). – Bror til Otte B. (1518–71)

Bibliografi

Danske mag. II, 1746 175f 278. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske domme II, 1844 218f. -Danm.s adels årbog LXVII, 1950 II 12f. P. Colding: Studier i Danm.s pol. hist., 1939. Morten Pedersen i Ny kirkehist. saml. III, 1864–66 495. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig