Claus Limbek (lensmand)

Claus Limbek, d. 1426, lensmand. Levede vistnok endnu 24.2.1425, men var død 14.8.1428. L.s hovedbesiddelse var Tørning vest for Haderslev; om han havde denne gård i eje eller blot som pantelen synes at have været omstridt. I kampen om Sønderjylland stod han oprindelig på dansk side. 1407 solgte han Trøjborg gods til dronning Margrete der pantsatte det til Ribebispen og lagde det under Viborg landsting; ligeledes solgte han hende Skinkelborg i Stenderup sogn. 1411 betegnes han som kong Eriks råd og mand. Senere forlenedes han med øerne Sild og Før, ligesom han en tid havde Salling i pant, utvivlsomt efter Johan Skarpenberg. Ca. 1418 kom han imidlertid i skarp konflikt med kongen, og en afgørelse af stridspunkterne, som blev truffet på et rigsrådsmøde i Assens n.å., overholdtes ikke. Erik beskyldte ham nu for forræderi og begyndte at fratage ham hans len; tilmed fornærmede han ham personligt ved at påstå at han ikke var Henneke Limbeks søn. I foråret 1421 stævnedes han for rigsrådet; han mødte ikke, men indfandt sig i stedet ukaldet ved freds-mødet ved Femernsund hvor han tilbød at underkaste sig voldgift af en uvildig fyrste "paa denne Side af Rhinen". Da kongen ikke kunne acceptere denne løsning opsagde L. ham råd, mandskab og tjeneste; han sluttede sig derefter åbenlyst til de hostenske grever og modtog af dem pantebrev på Gram, Hviding, Frøs og Kalslund herreder, det senere Tørninglen. I de følgende år modstod L. på borgen Tørning med støtte fra grev Henrik gentagne danske belejringer; ved et forlig 1.1.1423 fastsattes det, at såvel Tørning som de danske "bulværker" foran den indtil videre skulle blive stående. Stridens videre udvikling kendes ikke.