Rafael v. Uslar

Rafael v. Uslar, Rafael José Perfecto Antonio v. Uslar, 18.4.1853-31.5.1931, landråd. Født i Mexico by (kat.), død i Detmold (evang.), begravet sst. Faderen, der i en årrække var generalkonsul i Mexico, tilhørte en udbredt hannoveransk adelsslægt, moderen var mexikaner af spansk afstamning. Da v.U. var fem år flyttede familien til Tyskland hvor drengen fik sin skolegang og siden drev frie studier samt blev uddannet som landmand. Som ældste søn overtog han driften af faderens gods i Hannover ved dennes død 1875. Ti år senere solgte han godset og købte gården Buskmose i Rinkenæs sogn, dengang på 187 ha. Her opførte han en standsmæssig villa i gotisk stil. Efter den nye kredsordnings ikrafttræden 1889 blev v.U. den første amtsforstander for "Rinkenis Amtsbezirk" – næsten alle godsejere i Åbenrå kreds blev amtsforstandere – og spillede sammen med de øvrige større jordbesiddere en ledende rolle i kredsdagen. Han vakte også overliggende instansers opmærksomhed. Fra 1892 fungerede han flere gange som stedfortræder for landråden når denne var bortrejst i længere tid, og 1895 udnævntes han til det ansvarsfulde embede som landråd for Åbenrå kreds efter enstemmig indstilling fra kredsdagen. Udnævnelsen af en ikke-preussisk lægmand til et embede af denne art var usædvanlig selv om et paralleltilfælde fandtes i Sønderborg kreds. Den farverige v.U. mødtes også fra den danske befolknings side med en vis velvilje. Det ændrede sig dog. Hans optræden over for den dansksindede befolkning havde ganske vist hidtil været korrekt, og han fortsatte sin forgængers uvillige holdning over for Den tyske forening hvis hektiske aktiviteter ikke interesserede den konservative storbondegruppe, v.U. støttede sig til i kredsdagen. Men i øvrigt viste han sig som ivrig tilhænger af fortyskningspolitikken, og i Köllertiden (1897-1901) var han overpræsidentens håndgangne mand. Han var ophavsmand til en række af tidens udvisninger og overgreb og forsøgte endnu efter M. v. Köllers afgang at hindre bygningen af frimenighedskirken i Åbenrå (1902-03). Hans særlige nidkærhed og vel også hans manglende juridiske skoling fik ham lejlighedsvis til at overskride grænserne for sine beføjelser. Preussiske ankeinstanser erklærede flere gange hans forordninger for ugyldige, fx da han 1910 rodede sig ind i en langvarig strid med den socialdemokratisk dominerede lokale sygekasse i Åbenrå. Samtidig havde han en strid med kejserens svoger, hertug Ernst Günther (1863-1921) af Schleswig-Holstein. Hans afgang 1913 skyldtes dog svækket helbred på grund af rejser i troperne. 1906-08 opholdt han sig i tysk Sydvestafrika – det nuværende Namibia – hvor han på det tyske udenrigsministeriums foranledning "viste vand" med en ønskekvist, 1897 var han i samme anledning i Cameroun, 1912 på Korfu hvor kejseren havde en villa. Også i Nordslesvig brugte v.U. denne særlige, ganske vist også omstridte evne, der bragte ham i berøring med mange mennesker. 1905 måtte han sælge Busk-mose. Under første verdenskrig forvaltede han midlertidigt landrådsembeder i Westfalen og i Mark Brandenburg, efter krigen levede han i Detmold.