Henry Christensen

Henry Christensen, 5.1.1922-30.12.1972, landbrugsminister, chefredaktør. Født i Kbh, død i Glostrup, begravet Roskilde (Skt. Ibs kgd.). Efter præliminæreksamen fra Nykøbing S. borger- og realskole 1938 blev C. student fra Stenhus 1941, cand. jur. og sagførerfuldmægtig i Kbh. 1948 og landsretssagfører 1953. Han var tidligt politisk interesseret og aktiv i Liberale gymnasiaster og Venstres studenter, blev næstformand i Venstres ungdoms landsorganisation 1946 og var formand 1948-51. Ved valgene 1947 og 1950 var han opstillet i Roskildekredsen og valgtes 1953 i Hillerødkredsen som siden genvalgte ham. Sin journalistiske indsats øvede han som forfatter af politiske artikler i venstrepressen og 1959-62 som redaktør af Roskilde Dagblad og efter dets sammenslutning med Østsjællands Folkeblad og Ringsted Folketidende til Dagbladet som medlem af dettes chefredaktion 1962 til sin død, dog afbrudt af hans ministertid. Hans lederartikler var ofte toneangivende for venstres politik. - C. var arbejdsglad, flittig, velforberedt til udvalgsmøder og debatter og stærkt benyttet i folketinget og ved møder rundt i landet. Han var medlem af pristalsnævnet, lønningskommissionen af 1954, lønningsrådet 1957-70 og 1971-72, finansudvalget 1961-66, udenrigspolitisk nævn 1967-70 og 1971-72, dets formand 1968-70, og Nordisk råd 1968-70. Han deltog i venstres organisationsarbejde som medlem af hovedbestyrelse og forretningsudvalg og var formand for det sjællandsk-bornholmske venstre 1965-69. Ud over partiarbejdet var han formand for Een verden 1958-60.

Med baggrund i krigsårene og hvad dermed fulgte havde C. nordisk og internationalt udsyn og var tiltrukket af den linje Erik Eriksen repræsenterede over for den ældre generation i venstre. Han blev Erik Eriksens trofaste våbendrager og stod i væsentlig grad bag udformningen af VK-programmet 1959. Han beskæftigede sig særlig med økonomiske spørgsmål og blev efter Thorkil Kristensens udtræden af partiet dets skattepolitiske ordfører. Efter Erik Eriksens afgang som gruppeformand 1965 fulgte C. loyalt Poul Hartlings politiske kurs, blev politisk ordfører og ved RKV-regeringens dannelse 1968 gruppeformand. Her udfoldede han fuldt ud sin smidighed og formidlende evner når der opstod vanskeligheder mellem venstres gruppe og de to andre regeringspartiers grupper eller i forhold til regeringen. - Efter landbrugsminister Peter Larsens død blev C. hans efterfølger 14.7.1970. Han havde ikke tidligere i særlig grad beskæftiget sig med landbrugets forhold men skabte i kraft af sin flid, autoritet og loyalitet respekt om sin ministergerning og fik gennemført ændringer i landbolovgivningen der lettede landbrugets strukturtilpasning, liberaliserede sammenlægnings og samdriftsgrænser og øgede støtten til nyetablerede landmænd. Ved regeringens afgang oktober 1971 blev C. igen sit partis ordfører, men ramtes sommeren 1972 af sygdom der ikke lod sig helbrede. Han havde været et af de travleste medlemmer i folketinget og en energisk fortaler for liberal ideologi men ønskede også at se resultater. Tiden under RKV-regeringen var mere efter hans ønske end de foregående 15 års opposition.