Wilhelm Kauffmann

Wilhelm Kauffmann, Wilhelm Frederik Ludvig Kauffmann, 25.3.1821-7.1.1892, krigsminister, officer. Født i Rendsborg, død i Porthus ved Fredensborg, begravet i Asminderød. K. indtrådte 1838 i den militære højskole som sekondløjtnant à la suite i artilleriet uden ane, fik 1840 ancienniteten (fra 1838), tog afgangseksamen 1842 og udnævntes n.å. til premierløjtnant (ane. 1842). Fra 1846 var han en årrække lærer ved højskolen og landkadetkorpset, blev 1848 kaptajn II, deltog i krigen 1849–50, blev 1854 kaptajn I, fik 1860 majors karakter, deltog i krigen 1864, til han ved slutningen af maj beordredes til London som militær konsulent for de danske afsendinge ved konferencen. S.å. indtrådte K. i en kommission til drøftelser og forsøg vedrørende infanteriets fremtidige bevæbning, hvis resultat blev indførelsen af Remingtonriflen. I en antagelig på materiale fra broderen Heinrich Kauffmann udarbejdet pjece angreb han 1865 meget skarpt ministeriet Monrad, navnlig krigsministeriet, for dets forhold i krigens første afsnit. 1865 blev han virkelig major, var en kort tid kommandør for Kbh.s søbefæstning og derefter kommandør for artilleristaben, i hvilken stilling han deltog i en række kommissioner om Kbh.s forsvar mod søsiden. Jan. 1879 blev han general uden for nummer og krigsminister. Han skulle søge gennemført en revision og forbedring af hærloven af 1867 som, navnlig i militære kredse, sammenknyttedes med planer om Kbh.s landbefæstning. Han var ikke politisk trænet, havde kun løselig relation til partierne på rigsdagen, men han havde ved udsendte flyve-skrifter og tidsskriftartikler med dygtighed taget del i den offentlige drøftelse af forsvarsspørgsmålet. Det lykkedes ham også allerede s.å. ved C. Bergs støtte at få anskaffet noget meget svært skyts til søbefæstningen, og i en af ham forelagt forsvarsplan med tilhørende hærlovforslag ville han gå med til visse reduktioner ved infanteriet for at opnå vinding på andre områder, navnlig Kbh.s landbefæstning. Dette tilfredsstillede dog intet af de politiske partier, end ikke højres flertal, og dette forbandt sig da hurtigt med den moderate fløj af venstre og udarbejdede det forslag der 1880 førte til en ændret hærlov. K. mente også at kunne modtage denne, måske i håbet om at vinde stemning for befæstningsplanerne. Der viste sig imidlertid ikke tegn hertil, og april 1881 trådte han fra som krigsminister, udnævntes til generalløjtnant og kommanderende general på Sjælland. De under hans overledelse afholdte feltmæssige store øvelser 1883 og 1887 var overordentlig instruktive og har været forbillede for de senere. 1891 nåede K. aldersgrænsen og afskedigedes. – K. var meget velbegavet, og uden at blive egentlig "lærd" artillerist var han en meget kundskabsrig mand, i besiddelse af et elskværdigt, tørt lune og megen sund sans; ligefrem og naturlig.