Frede Nielsen, 5.5.1891-16.5.1954, kirkeminister. Født i Ålsø, Randers amt, død i Sønderborg. N. begyndte ved landbruget og var på Askov højskole 1912-14; efter nogle udenlandsrejser kom han 1917 ind ved den socialdemokratiske presse. Han var tidligt blevet socialdemokrat ikke mindst under påvirkning fra farbroderen Gerhard Nielsen. N.s første ansættelse var i Ålborg 1917-23, hvorefter han kom til Vestsjællands Social-Demokrat i Slagelse som redaktionssekretær indtil 1925 og derpå var redaktør i Nykøbing Falster indtil 1930. Dette år kom han som redaktør til Sønderborg Social-Demokrat der 1942 tog navneforandring til Sønderjyden. 1930 var avisen et aflæggerblad fra Kolding med et oplag på kun 1 100-1 400. Med N.s overtagelse af avisen blev den gjort selvstændig og nåede 1940 op på 7 000 eksemplarer i oplag. Bladet fik dygtige medarbejdere, selv var N. den udprægede politiske journalist. Han påstod endog at han slet ikke kunne skrive reportager. En lang artikelrække om forholdene og livet i Sydslesvig efter anden verdenskrig, skrevet 1946, viser dog at han også beherskede denne teknik. N. var en flittig skribent der navnlig samlede sig om de ledende artikler. De vidnede om en sikker baggrundsviden over et stort felt. Stilen var nøgtern, billedløs og klar med ligefremme, korte sætninger. Langt fra de omstændelige og detaljefyldte artikler der dengang var karakteristiske for de blot lidt ældre provinsredaktører. Da N. kom til Sønderborg havde han aldrig før været i Sønderjylland og havde heller ikke interesseret sig for sønderjyske forhold. For selv at få rede på den baggrund han skulle arbejde på, samlede han stof (arkivalier, tryksager, mundtlige beretninger) om sønderjysk arbejderbevægelse fra 1870erne til 1938. Det resulterede i bogen Fra Udmark til Forpost, 1938 der er et lødigt historisk arbejde. – Det var endnu på den tid et krav til socialdemokratiske provinsredaktører at de også skulle gå aktivt og ledende ind i det lokale politiske arbejde. Dette gjorde N. i snæver kontakt med J. P. Nielsen (Dynt), og han blev stærkt grebet af landsdelens problemer. Med nazismens fremtrængen i Tyskland og dens forekomst i Danmark blev bekæmpelsen af denne en hovedopgave for N. ikke alene af nationale grunde, men også for at sikre demokratiet mod diktaturet. I disse år skrev N. mod nazismen, talte mod den og skabte en mere markeret holdning over for det tyske mindretal end det havde været almindeligt. Han tog 1938 initiativet til oprettelsen af Arbejderbevægelsens sønderjyske landsforening, en sammenslutning af partiforeninger og fagforeninger for hele landsdelen der forøgede slagkraften stærkt gennem koordinerende virksomhed og skabte et forum hvor tillidsmændene kunne udveksle erfaringer. Da J. P. Nielsen på grund af alder trak sig tilbage fra folketinget 1943 blev N. indvalgt og var medlem til sin død. Forholdene efter befrielsen gjorde N. til en forgrundsfigur i dansk politik. På de to områder, ordningen af det tyske mindretals forhold og dansk Sydslesvig-politik, blev N. den ledende i socialdemokratiet og formulerede politikken; den valgte linje var dog lagt af partiets øvrige ledere. Selv om der var enkelte socialdemokrater der havde tendenser til en anden politik sluttede partiet helt op om den. I Sønderjylland standsede næsten al tysk skolevirksomhed i sommeren 1945. N. var derefter som de fleste politikere i landsdelen meget virksom for en reform af mindretallets skoler. Det resulterede i skoleloven af 1946 som bl.a. betød afskaffelsen af de tyske kommuneskoler. Mindretallet var herefter henvist til at oprette privatskoler efter de almindelige regler for sådanne, men lærere og lærebøger skulle godkendes af myndighederne, og skolerne havde ikke eksamensret. N., der altid havde haft et snævert samarbejde med J. P. Nielsen, havde om dette en bitter offentlig debat med sin forgænger der kraftigt og lidenskabeligt angreb den nye lov. Da Hans Hedtoft 1947 dannede regering blev N. kirkeminister. Det var åbenbart at han i virkeligheden blev minister for sønderjyske og sydslesvigske anliggender. Som kirkeminister havde han et godt forhold til de kirkelige organer og myndigheder. Han gennemførte 1949 en ny lov om valg til menighedsråd der nedsatte valgretsalderen til 23 år, N. havde foreslået 21 år. Det var også N. som stod for den endelige lovgivning om kvindelige præster og dermed afsluttede forgængeren C. Hermansens reformarbejde. Et kirkeligt område med særligt sønderjysk sigte tog N. også op, idet han ved loven af 1949 fik realiseret en længe drøftet plan om udstykning af de sønderjyske præstegårdsjorder og dermed løste et generende jordfordelingsproblem. Ellers var det stadig Sydslesvig der stod i centrum. Oktober-noten af 19.10.1946 havde lige så lidt som Knud Kristensens afgang i oktober 1947 bragt ro over sagen. N. havde lige fra det øjeblik sydslesvigsk udvalg trådte frem 1945 agiteret kraftigt mod enhver aktivisme. Han pegede gang på gang på, at mens sønderjyderne før 1920 talte om at vende tilbage til Danmark, talte de sydslesvigske politikere om at frigøres fra Tyskland. Heri så N. en afgørende forskel. Som minister fortsatte han med at bekæmpe aktivismen; men samtidig kom han til at lede den meget store hjælp til de danske organisationer syd for grænsen. Her lagde han afgørende vægt på at det var kulturelle aktiviteter der burde støttes. De mange sociale, sanitære og humanistiske aktiviteter var han ret kølig over for: man burde ikke vinde tilhængere ved sådanne midler. N. talte om kulturoffensiv og åbnede for bevillinger af en for den tid kæmpestørrelse. Efter valget september 1950 skiftede N. over til trafikminister-posten i den korte tid til regeringens tilbagetræden i oktober. Da Hedtoft i september 1953 på ny dannede regering, fik N. atter tilbudt kirkeministeriet, men sagde nej, hvad enten det skyldtes ønsket om et mere "kraftigt" ministerium, eller at han allerede da trættedes af den sygdom der førte til døden nogle måneder senere. I tiden efter sin tilbagetræden skrev N. ugentlige politiske oversigter i den socialdemokratiske presse.

Familie

Forældre: gårdejer Niels Conrad N. (1852-1931) og Anna Rasmussen (1859-1944). Gift 24.9.1920 med Tekla Sørensen, født 24.9.1894 i Ålborg (Vor Frue), død 3.8.1971 på Frbg., d. af stabssergent Søren Immanuel S. (ca. 1866-1938) og Christine Marie Magdalene Laustsen (ca. 1864-1943).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Socialdemokraten 3.5.1951. – Sønderjyden 13.11.1947. Sv. Johannsen i Grænsevagten XXXVI, 1954 220-22. J[ohs.] J[acobsen] og Hans Hedtoft i Socialdemokraten 17.6. s.å. T[orben] M[eyer] i Berl. tid. s.d. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1972. Sønderjyske historikere efter 1864, red. Johan Hvidtfeldt m.fl., 1976. – Papirer i Arbejderbevægelsens bibl. og ark. samt Landsark., Åbenrå.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig