Wolfgang v. Utenhof, ca. 1495-efter 12.1., før 11.2.1542, kansler. Født i Gera, Sachsen, død i Werdau, Sachsen. U. tilhørte en sachsisk adelsslægt. Efter at have taget magistergraden i romerret ved Wittenbergs universitet trådte han 1518 i hertug Frederiks (I) tjeneste som tugtemester for hertug Christian (III) og fra 1520 som råd. 1521 var han ansat ved det brandenburgske hof, 1521-22 ved rigskammerretten i Nürnberg. Som rigsregimentets udsending optrådte han i aug. 1522 i Norden for at mægle i striden mellem Lübeck og Christian II, en situation han kort har strejfet i sine fængslende erindringer om omvæltningen 1523. Ved årsskiftet trådte han atter i hertug Frederiks tjeneste, nu som kansler og vel netop med henblik på kampen mod Christian II. U. blev herved den første i rækken af "tyske" kanslere der havde hertugdømmerne og udenrigspolitikken som særligt domæne. I uafladelig virksomhed, først ved processen mod Frederik I for rigskammerretten fra juli 1523 og siden ved talrige underhandlinger lige til sin død varetog han det gottorpske dynastis interesser. I regeringskredsen advarede han mod de "bondestolte" lübeckere og ivrede for ved embedsbesættelser og giftermål at skabe et blandet tysk-dansk parti som modvægt mod de holstenske og danske "storhanser" (højadelen). Hans indflydelse stod dog langt tilbage for Johan og Melchior Rantzaus, ikke mindst efter Frederik Is død. Misfornøjelse med sin beskedne rolle er vel baggrunden for U.s stærkt kritiske ytringer om Christian III der i hans breve omtales som et hjælpeløst barn og for hans planer om at hente hertug Albrecht af Preussen til Danmark som "stærk mand". Til U.s reducerede indflydelse bidrog hans dårlige helbred. Han led af en sygdom, "stensmerter", der tvang ham til at foretage hyppige kurrejser til sin sachsiske hjemstavn. Det materielle udbytte af hans mangeårige tjeneste var heller ikke imponerende. Som kansler lønnedes han med 100 gylden årligt hvortil ganske vist kom meget betydelige sportler og gaver. I 1523 blev han forlenet med Gamtofte provsti på Fyn som dansk embedslen som han 1526 ombyttede med det mere indbringende Hindsgavl med Middelfart og marsvinefangsten. Da Hindsgavl 1534 under Grevens fejde kom på andre hænder fik han i stedet provsteresidensen i Haderslev. Privat erhvervede han Vamdrupgård nær den slesvigske grænse som han forvandlede til et betydeligt gods. I 1536 fik han af Christian III fire gårde der havde tilhørt Ribe bispestol, yderligere nogle af kronens egne gårde samt fiskeriet i Bønstrup sø. Kort efter opnåede han birkeret, og der anvistes ham egetømmer i de kongelige skove, øjensynlig til byggeri på Vamdrupgård. Desuden havde han ejendomme i Flensborg og Husum. Han blev dog snart ked af forholdene i Danmark. Allerede 1537 truede han med at tage sin afsked. Skønt han stadig førte titlen fungerede han ikke længere som kansler, men anvendtes blot ved underhandlinger i udlandet. I 1539 afhændede han Vamdrupgård og tog ophold i Haderslev. I 1540 forlod han Danmark og trådte i sachsisk tjeneste. Han beholdt dog Hindsgavl, og endnu på rigsdagen i Regensburg 1541 repræsenterede han Christian III, men i begyndelsen af 1542 bukkede han under for sin sygdom.

Familie

Gift.

Bibliografi

Danske mag. 3.r.III, 1851 1-26. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen I, 1907. Handlingar till Nordens hist., udg. L. Sjödin, Sth. 1967-69 = Hist. handl. XXXIX. – A. Heise i Hist. t. 4.r.VI, 1877-78 163-311. Astrid Friis i Scandia VI, Sth. 1933 235 269-72. Mikael Venge: Chr. IIs fald, 1972. Samme: Når vinden føjer sig ..., 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig