Elias Eisenberg

Elias Eisenberg, 1534-30.4.1590, kancellisekretær. Født i Halle i Sachsen, død i Roskilde, begravet i domkirken sst. På grund af de urolige forhold i Tyskland trådte E. ca. 1562 i dansk tjeneste. Da syvårskrigen snart efter begyndte fik man god brug for hans evner som diplomat. I begyndelsen af 1564 var han således i Danzig og Preussen for at skaffe skibe til hjælp i kampen mod Sverige. Efter hjemkomsten fra det frugtesløse fredsmøde i Rostock s.å. fik han bestalling som kgl. sekretær i tyske kancelli med forpligtelse til at blive i den danske konges tjeneste hele sit liv og på enhver måde søge at fremme rigets bedste. 1566-68 rejste han gentagne gange i diplomatiske hverv til Nordtyskland, Polen og Livland. Også efter freden i Stettin foretog han flere rejser, således 1571 og 1575 til zar Ivan IV af Rusland. I juni 1756 var han med Frederik II i Mecklenburg og blev ved den lejlighed sammen med kongens livlæge immatrikuleret i Rostock som en slags akademisk æresborger. – Som løn for sine tjenester modtog E. foruden en årlig "pension" forskellige forleninger, således 1575 regnskabsprovstiet i Assens, 1579 et kanonikat i Roskilde; n.å. blev han domprovst sst. og derved tillige en af universitetets såkaldte konservatorer. De nævnte forleninger beholdt han da han 1583 på grund af svagelighed fik sin afsked fra statstjenesten. I de sidste syv år af sit liv residerede han som prælat ved Roskilde domkirke. Med sin hustru havde havde han seks børn, deriblandt professor og senere sognepræst Elias E. (ca.1581-1635), samt datteren Anna der blev gift med to af Sjællands biskopper, Peder Jensen Winstrup og Hans Poulsen Resen.