Christian Ludvig Tillisch

Christian Ludvig Tillisch, 28.7.1797-13.9.1844, kabinetssekretær. Født på Favrvrå ved Christiansfeld, død på Gram, begravet sst. T. blev dimitteret fra Herlufsholm 1816, tog juridisk embedseksamen 1820 og gjorde herefter tjeneste i rentekammeret. 1825 konstitueredes han som amtmand på Færøerne, fik udnævnelse 1828, men forlod stillingen 1830 og virkede derefter indtil 1841 som amtmand over Åbenrå og Løgumkloster amter. I de første fire stænderforsamlinger i Roskilde mødte han som kongevalgt medlem og repræsentant for Færøerne og Island. Han var et meget interesseret medlem der deltog i drøftelsen af en lang række spørgsmål, ligesom han ivrigt arbejdede i de nedsatte komiteer, navnlig i dem der behandlede islandske og færøske problemer. Under forhandlingerne om en kommunallov for byerne virkede han for embedsmændenes fortsatte indflydelse, og han interesserede sig levende for det vigtige kommunale spørgsmål fattigvæsenet. Han var en modstander af større hjælp gennem lovgivningen til husmændene, og under de almindelige politiske drøftelser i forsamlingen indtog han et mådeholdent konservativt standpunkt. Gennem sin virksomhed som amtmand i Åbenrå kom han den nationale modsætning på nærmeste hånd, og de erfaringer og indtryk han herigennem modtog blev af stor betydning da han 1841 modtog stillingen som kongens kabinetssekretær. Under de vanskelige forhandlinger i statsrådet som følge af købmand Peter Hiort Lorenzens optræden fik T. sammen med kancellipræsident P. C. Stemann en afgørende indflydelse på sagens afgørelse. I fællesskab udarbejdede de et forslag til et kgl. reskript der i nogen grad mildnede kongens oprindelige skarpe afvisning af Hiort Lorenzens krav, og de tilrådede kongen at stille sig over partierne og følgelig heller ikke indtage et udpræget dansk-nationalt standpunkt. For Stemann såvel som for T. var det afgørende at helstaten blev bevaret, og man måtte derfor afvise både det ejderdanske og det slesvigholstenske partis krav. Under en rejse i Sønderjylland hvor T. ledsagede Christian VIII døde han pludselig af en lungeblødning. Kongen meddelte selv kancellipræsident Stemann søstersønnens tragiske død og udialte sin dybeste beklagelse over tabet af en mand der kendte hertugdømmerne bedre end nogen anden, og som desuden var en strengt retfærdig mand der altid med frimodighed havde sagt sin mening. – Kammerjunker 1825. Kammerherre 1840.