Niels Benzon, 1.5.1646-14.1.1708, generalprokurør. Født i Ålborg, død i Kbh., begravet sst. (Holmens k.s kapel). B. kom i Ålborg skole 1656, til Herlufsholm 1658 og blev derfra dimitteret 1660. Endnu ikke fyldt 18 tog han teologisk attestats 1664, rejste umiddelbart efter udenlands og studerede i Tyskland (1664 Giessen), Italien (1666 Padua), England og Frankrig. 1668 blev han immatrikuleret ved universitetet i Leiden hvor han 1669 disputerede for den juridiske doktorgrad, og vendte endelig hjem over Tyskland og Østrig. 1672 overtog han bestyrelsen af faderens gård Vår ved Limfjorden men indtrådte snart i statstjenesten. Ved sin onkels, højesteretsassessor Peder Lassens, og sin svigerfar Peder Scavenius' indflydelse kom han 1675 ind i skatkammerkollegiet som assessor og blev sat til at varetage dennes forretninger som generalprokurør. Han fik ekspektance på dette vigtige embede og beklædte samtidig 1679–85 stillingen som brevkammerforvalter (ɔ: arkivar) i rentekammeret indtil han efter svigerfaderens død fra nytår 1686 overtog generalprokurørem-bedet hvori han sad til sin død. B. var stor godsejer, arvede efter sin far Vår, fik Åstrup på Sjælland med sin første hustru og erhvervede selv tre andre sjællandske herregårde: Mørkegård 1681, Aggersvold 1691 og Geddesdal 1706. B. havde i sine unge år været med til at grundlægge enevældens nye administrationsformer som først i tiden efter 1680 gled ind i et fast og varigt leje. Rentekammerarkivet anlagde han fra bunden og bragte orden i det kaos af embedspapirer der havde ophobet sig. Som generalprokurør havde han stort ry og blev desuden stærkt benyttet i kommissioner og til hverv af højst forskellig art. Han fik også rigelig belønning for sine tjenester. Han oppebar ekstraordinær løn som generalprokurør, fritoges 1692 for sine assessorforretninger i kammeret, blev 1693 direktør for søetatens kvæsthus, 1704 vicepræsident i kommercekollegiet. Og af ydre udmærkelser opnåede han alt hvad der i rigeste mål kunne tilkomme ham. Allerede 1679 havde han fået adeligt våbenbrev, blev admiralitetsråd 1682, kancelli- og kammerråd 1684, justitsråd 1685, etatsråd 1688, gehejmeråd 1704. – En yngre bror Peder Benzon (29.9.1652–25.6.1701) var efter en studierejse assessor i kommercekollegiet. Han blev kancelliråd 1686. Han ejede flere herregårde på Sjælland og i Jylland, bl.a. Havnø hvor han boede.

Familie

Forældre: lægen Niels B. (1609–74) og Mette Nielsdatter (ca. 1605–87). Gift 1. gang 10.12.1675 i Kbh. (Frue) med Else Scavenius, født 15.4.1660 i Kbh. (Frue), omkom ved operahusets brand 19.4.1689 i Kbh., d. af generalprokurør Peder Lauridsen S. (1623–85) og Søster Jakobsdatter (1639–93). Gift 2. gang 20.3.1691 med Anna van Meulengracht, født 8.7.1656,død 14.3.1723, begr. i Holmens k.s kapel (gift 1. gang 1687 med købmand, direktør i Ostindisk kompagni Henrik Schupp, 1634–90), d. af generaltoldforpagter Hans van M. (1629–84, gift 2. gang 1668 med Anne Margrethe Bartholin, død 1710 som enke efter amtsskriver og tolder i Vordingborg Anders Andersen (Hummer)) og Birgitte Horster (død 1665). – Far til Jacob B. og Lars B.

Udnævnelser

Hv.R. 1705.

Ikonografi

Marmorepitafium (Holmens k.). Afbildet på mal. af højesteret, 1697 (Rosenborg).

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Stamtvl. over den adelige slægt Benzon, 1914 4. Universitetsprogram over B. 1708. A. Leth og G. L. Wad: Dimitterede fra Herlufsholm I, 1875 58f; II, 1887 164–67. Pers. hist. t. 2.r.IV, 1889. 9. Saml. til jysk hist. og top. 2 I, 1886–88 435–38. G. N. Kringelbach: Den civile centraladministrations embedsetat 1660–1848 (Medd. fra det kgl. gehejmearkiv, 1889). A. D. Jørgensen: De danske rigsarkivers hist., 1884 56.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig