G.F.O. Zytphen-Adeler, Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler, 10.5.1810-18.4.1878, friherre, godsejer, politiker. Zytphen-Adeler kom 1823 på landkadetakademiet, blev løjtnant 1829 og tjente i livgarden 1833-36. Ved indgåelse af ægteskab 1836 med arvingen til Adelersborg (senere Dragsholm) udtrådte han af hæren, men udnævntes til kaptajn under tjeneste som adjudant hos Frederik 7. 1848-50. Zytphen-Adeler anerkendtes som hørende til dansk adel 1838 og blev friherre 1841 hvorpå Adelersborg genoprettedes som baroni 1843.

Zytphen-Adeler var en mand med vidtstrakte interesser og nøgtern virkelighedssans, i mange henseender påvirket af engelske forbilleder. Han havde fra sine forældre arvet forståelse for det almenmenneskelige og higen mod højere kultur. Han besad initiativ og forretningsdygtighed, men kunne gribe tingene an så hurtigt og effektivt at de der berørtes deraf ikke kunne følge med og misforstod hensigten, hvor dygtig han end var til at omgås folk i alle samfundslag. 1839 overtog han styrelsen af baroniet Adelersborg og driften af hovedgården Dragsholm og forbedrede i løbet af få år drift og økonomi på det noget forsømte gods. Der indførtes nye driftsformer og redskaber, og hoveriet afløstes. Uduelige fæstere fjernedes og fra 1850 søgtes fæste ombyttet med forpagtning på 50 år. Efter loven af 1861 om fæsteafløsning gik Zytphen-Adeler over til at sælge fæstegårdene til selveje og afhændede mere end halvdelen af bøndergodset. Just disse hastigt gennemførte og ændrede reformer vakte hos nogle af bønderne en vis mistænksomhed. Sin sociale forståelse viste Zytphen-Adeler ved fremme af driften af husmændenes lodder, ved oprettelse 1868 af en brugsforening for godsets arbejdere og ved fra 1873 at give dem andel i overskud af hovedgårdens drift. Han var den udfarende kraft ved udtørring af Svinninge Vejle i Odsherred 1852-62 og ved dannelsen 1872 af aktieselskabet der gennemførte udtørringen af Lammefjorden. 1845-51 og 1859-71 sad Zytphen-Adeler i Holbæk amtsråd og var 1853-67 formand for amtets landøkonomiske forening og 1867-78 formand for den demokratiske landboforening. Desuden var han 1862-75 formand for haveselskabet, 1873-76 for dansk husflidsselskab og 1876-78 for foreningen for ædel hesteavl. Fra 1869 var han tilsynsførende ved landbohøjskolen og fra 1873 medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelse og 1875-78 af arbejderkommissionen.

Under 1840'ernes stærke bonderøre mente Zytphen-Adeler at også godsejerne burde gøre deres indsats og indmeldte sig i Bondevenneselskabet ved dets stiftelse 1846, men da ingen af hans standsfæller fulgte ham udmeldte han sig snart. Som adjudant hos Frederik 7. stod han uden for den nationalliberale bevægelse i 1848 og gik først aktivt ind i politik da han 1861 stillede sig til folketinget i Odsherredkredsen, men ikke opnåede valg. Derimod var han 1865-66 indvalgt i rigsrådets folketing fra Holbækkredsen. Sin varme nationale følelse viste Zytphen-Adeler da han 1865 med støtte af en gruppe standsfæller oprettede Søgård højskole ved Vamdrup som erstatning for Rødding højskole der fulgte med Slesvig til Preussen. Søgård var imidlertid en kundskabsmeddelende landbrugsskole der ikke accepteredes af grundtvigianerne og fik ikke synderlig betydning. Den bedste betryggelse for landets fremtid efter 1864 så Zytphen-Adeler i et nært samarbejde mellem en oplyst og frisindet godsejerstand og de mindre jordbrugere. "Man kan ikke regere i Danmark uden den store gårdmandsklasse", sagde han, og det indebar at godsejerne måtte acceptere den ordning som var skabt ved grundloven. Han var mod bondevennernes krav om tvungen fæsteafløsning, men kunne mødes med dem på andre punkter, derunder i deres mistillid til de nationalliberale.

Han hørte til de nationale godsejere der havde almenpolitiske interesser og ikke klyngede sig til gamle privilegier, og var som en art tory-demokrat den mest reformvenlige blandt dem. I forfatningssagen var hans ønske et landsting, valgt efter junigrundlovens regler, men med et bestemt mål af hartkorn eller en bestemt indtægt som betingelse for valgbarhed. Han affandt sig dog med det Estrupske forslag og stemte for grundloven af 1866. Ved det efterfølgende valg indvalgtes han i landstinget for 2.kreds (Københavns, Frederiksborg og Holbæk amter) og var medlem til sin død. Han havde været medindbyder til mødet på hotel Phønix 10.10.1865 hvor samarbejdet mellem bondevenner og godsejere, små og store bønder, fastlagdes i oktoberforeningen. Han blev foreningens formand og var overbevist om samarbejdets levedygtighed, men evnede ikke at føre foreningen gennem de mange vanskeligheder der mødte den. 1870 sprængtes foreningen på spørgsmålet om tvungen fæsteafløsning. Zytphen-Adeler sluttede sig derefter til det forenede venstre. Han billigede ikke partiets finanslovnægtelse 1873 og bidrog 1877 efter det første provisorium til forliget mellem folketing og landsting som medførte sprængning af det forenede venstre. Han havde ventet at forliget skulle medføre J.B.S. Estrups afgang, men skuffedes. Zytphen-Adeler var en åben og frisindet natur med større social forståelse end de fleste af sine samtidige, en igangsætter på mange områder i det praktiske liv, men evnede ikke rigtigt at gøre sig gældende som politiker. – Kammerjunker 1834. Kammerherre 1846.

Familie

G.F.O. Zytphen-Adeler blev født i København, døde sst. (Frue) og begravet i Fårevejle k. Forældre: major, senere generalmajor Ernst Frederik v. Zütphen (1765-1835) og baronesse Louise Augusta Pechlin (1787-1869). Adlet 1838 med navnet Zytphen-Adeler. Gift 6.1.1836 i Fårevejle med Birthe Friderica (Fritze) Løvenskiold, født 20.7.1814 i København (Garn.), død 9.6.1875 på Dragsholm, datter af amtmand i Holbæk, senere i Svendborg, sidst kancellideputeret Herman Løvenskiold (1788-1825) og baronesse Sophie Hedevig Adeler (1795-1859).

Udnævnelser

R. 1849. DM. 1869.

Ikonografi

Mal. af A. Schiøtt, 1855, litograferet 1863. Træsnit 1869 og efter det 1871 og 1878. Træsnit 1871. Litografi 1873 og efter det 1874. Afbildet på træsnit forestillende rigsretten 1877. Foto. – Mindesmærke 1873 (Brydebjerg skov).

Bibliografi

Erindr. i [Jørgen Jacob Nielsen:] G. F. O. Zytphen-Adeler 1810-1910, 1910. – Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser i et langt liv III, 1891 106. N. Neergaard: Under junigrundloven I–II, 1892-1916 (reproudg. 1973). Jos. Michaelsen: Fra min samtid II, 1893 170 206 251f. Rasmus P. Nielsen: En lønreform, 1919 28-35. A. F. Krieger: Dagbøger især III-V, 1921-23. Hans Jensen i Hist. t. 9.r.II, 1921-23 189-91 197. Samme i Fra Holbæk amt XVIII, 1924 17 20-22. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I–II, 1924-25. Povl Hansen og Rasmus P. Nielsen: Dragsholm, 1927. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm. 1841-92, 1944. Danske slotte og herregårde, 2. udg. ved Aage Roussell III, 1964 225f 347-49. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig