Steen Bille (diplomat)

Steen Bille, Steen Andersen Bille, 8.9.1781-28.11.1860, diplomat. Født i Stege, død i Bruxelles, begravet i Kbh. (Holmens). B. dimitteredes 1798 fra Metropolitanskolen hvorefter han ansattes som ekstraskriver i sekretariatet på Skt. Thomas. Som protokolfører deltog han i de 1801–03 mellem danske og engelske kommissærer førte forhandlinger om tilbageleveringen af De dansk-vestindiske øer som englænderne havde besat april 1801 under den første dansk-engelske krig. 1806 tog han juridisk embedseksamen og udnævntes 1807 til auditør og advocatus regius på Skt. Croix men den anden dansk-engelske krig hindrede ham i at tiltræde posten. Han blev da 1809 beskikket som prokurator ved landsover- samt hof- og stadsretten i Kbh. Ifølge hverv overdraget ham af finansminister Ernst Schimmelmann deltog han under krigen i Danmarks og Norges forsyning henholdsvis med kolonialvarer og korn fra England. Efter fredsslutningen i Kiel 1814 udnævntes B. til byskriver i Christianssted på Skt. Croix men måtte opgive embedet da de dermed forbundne udgifter oversteg indtægterne. Han, der ejede en plantage på Skt. Croix og landstedet Nærumgård ved Kbh., var i de følgende år sysselsat med private foretagender og indlagde sig stor fortjeneste af det danske kommunikationsvæsens udvikling ved at åbne dampskibsfarten i danske farvande. Han købte 1819 dampskibet Caledonia, det fjerde i England byggede dampskib, og satte det i regelmæssig fart mellem Kbh. og Kiel. Han havde her mange fordomme og økonomiske vanskeligheder at kæmpe med og måtte overdrage skibet til etatsråd L. N. Hvidt. 1822 blev posten som auditør og adv. reg. på Skt. Croix atter ledig; B. søgte og fik den. Skt. Croix var på dette tidspunkt som følge af flere års misvækst i en uheldig økonomisk forfatning, men B. udkastede en plan til gældsvæsenets regulering hvorved han bidrog til øens materielle opkomst. 1825 tog han sin afsked fra denne stilling, anvendtes n.å. som stedfortræder for ministerresidenten for De forenede Stater der havde fået orlov og akkrediteredes 1828 som chargé d' affaires og generalkonsul i Brasilien. Da Danmarks repræsentant ved Den nordamerikanske union, konferensråd Peder Pedersen 1830 nedlagde sit embede blev B. hans efterfølger som ministerresident og generalkonsul. Med unions-regeringens samtykke tog han ophold i Philadelphia.

Under krigen 1848 indlagde han sig fortjeneste ved sine bestræbelser for at stille Danmarks sag i et gunstigt lys i den nordamerikanske regerings og almenheds øjne idet stemningen i unionen var imod Danmark hvilket dels skyldtes Øresundstolden som den nordamerikanske søhandel fordrede afskaffet, dels de mange indvandrede tyskeres virkningsfulde agitation i antidansk retning. Han oversatte i dette øjemed selv på engelsk et af slesvigeren Aug. C. E. Clausen Wedel forfattet skrift: Motivirte Entscheidung des Streits über Nationalitat, Staatsrecht und Staatssuccession in Schleswig und Holstein indeholdende bevisførelsen for den danske regerings ret til at betragte Slesvig som en del af Danmarks rige. B. fik 1852 en medhjælper i sin søn Torben Bille. B. forlod først Nordamerika efteråret 1857 hvorpå han tog ophold i Bruxelles. – En bror Søren Adolph Bille (4.6.1775–12.9.1819) blev kadet 1786 og var 1801 næstkommanderende på blokskibet Cronborg under slaget på Reden. 1814 var han chef for en kanonbådsafdeling i Norge. Da han aflagde ed til den nye norske regering uden forinden at være løst fra sin ed til Frederik VI blev han slettet af listen over danske søofficerer og indtrådte i den norske marine hvor han 1815 blev kommandørkaptajn.