Hieronymus Thenner, 1515-.1571, diplomat. Født i Hessen, død på Dragsholm slot. T. var født i Hessen og ejede endnu ved sin død nogle godser i Marburgs omegn. Han studerede 1535 i Marburg og kom senere til Orleans hvor han blev juridisk doktor. 1558 fik han ansættelse i tyske kancelli i Kbh. hvorunder hertugdømmernes anliggender og den diplomatiske korrespondance med Tyskland og Vesteuropa normalt sorterede. 1558–59 deltog han i Claus Urnes gesandtskab til Livland og Rusland. Efter hjemkomsten blev han 30.9.1559 udnævnt til kgl. råd og fik efter Andreas Barby overdraget ledelsen af tyske kancelli. Hans hurtige karriere må antages at afspejle personlig dygtighed, og der er fra de følgende år adskillige vidnesbyrd om at han stod højt i kongens nåde. 1561 holdt kongen hans bryllup, og 1563 fik han skøde på en gård i Kbh. af kongen og desuden foræret noget gods i Livland. I kraft af sin stilling blev han en af rigets mest betroede mænd med adgang til informationer der ellers var forbeholdt kongen og rigsrådet. Antagelig af denne grund måtte han 1562 forpligte sig til at blive i kongens tjeneste for livstid. I de følgende år deltog han i næsten alle vigtige udenrigspolitiske forhandlinger, således i de dansk-svenske forhandlinger på Kbh.s rådhus jan -febr. 1562, i et dansk gesandtskab til Stockholm 1563 og juni s.å. var han med i de afsluttende forhandlinger om det dansk-lubske forbund. Nogen selvstændig indflydelse på den udenrigspolitiske strategi har han næppe haft, men han svnes inden for sit område at have været en af kansler Johan Friis' nærmeste medarbejdere. Fra 1565 unddrog han sig mere og mere arbejdet i 1 ancelliet og afslog at følge kongen på dennes rejser. 25.9.1566 beordrede kongen ham til Kbh. for at forhandle med et nederlandsk gesandtskab. Dagen efter opsagde T., der havde gemt sig på Roskildeegnen, trods sit løfte fra 1562 kongen sin tjeneste med den begrundelse at han både uden for og inden for riget var genstand for bagtalelse og forulempelser. Han blev hentet til Kbh. og såvel kongen som fremtrædende rigsråder søgte at overtale ham til at passe sit embede. 17.10. blev han arresteret og ført til Kalundborg slot. 19.3.1567 dømte det kgl. retterting ham til at holdes i "god forvaring". 1568 overførtes han til Dragsholm hvor han antagelig døde marts 1571.

Motiverne til hans embedsnægtelse kendes ikke. Den har været sat i forbindelse med omrokeringerne inden for regeringskredsen 1566–67, men baggrunden var næppe politisk, da Johan Friis og Peder Oxe i så fald næppe havde advokeret så stærkt for ham som de gjorde. Den sandsynligste forklaring er formentlig at han var mentalt syg. Hans enke levede 1589 i Odense hvor hun året efter for 100 daler hendes mand på sit dødsleje havde testamenteret de fattige oprettede en stiftelse for seksten gamle og trængende kvinder, de såkaldte "Doktors boder" som senere blev lagt til Gråbrødre hospital. Da fundatsen 1631 fik kgl. stadfæstelse synes hun endnu at have været i live.

Familie

24.S. 1561 på Kbh.s slot med Magdalene Hamsfort, levede vistnok endnu 1631, d. af Cornelius H. (1509–80) og Mericke (Maria) Splenters (ca. 1515–60).

Bibliografi

Danske mag. 2.r.Vl, 1836 216–23. Monumenta hist. Danicas, udg. H. F. Rørdam I, 1873 684–88 716f. Kirkehist. saml. 5.r.I, 1901–03 282. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen II, 1912. – H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. II, 1869–72. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Frede P. Jensen: Danm.s konflikt med Sverige 1563–70, 1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig