Grimur Thomsen

Grimur Thomsen, Grímur Thorgrímsson Thomsen, 15.5.1820-27.11.1896, departementschef i udenrigsministeriet. Født i Bessastaðir, Island, død sst., begravet sst. T. dimitteredes privat til Kbh.s univ. 1837, studerede jura, men optoges mest af æstetik og filosofi, fik 1841 accessit for en prisopgave om fransk poesi og erhvervede 1845 magistergraden på afhandlingen Om Lord Byron. Skønt stærkt præget af sit hjemlands kultur, og egen og stejl af natur fik han mangfoldig og sympatisk indsigt i dansk åndsliv og venskabelig forbindelse med betydende danske. Hans forhold til den unge Magdalene Kragh (Magdalene Thoresen) blev i høj grad bestemmende for hendes skæbne og udvikling. H. C. Andersen skrev i slutningsordene i Mit Livs Eventyr hvor stor betydning T.s ubetingede anerkendelse af hans digtning havde for ham. Som liberal lit T. i bidsk polemik med J. L. Heiberg. Hans bidrag til tidsskrifter viste udstrakt, om end ikke dybtgående viden, men hans evne til jævn fortællen og sundt ræsonnement overskyggedes ofte af en uklar hegelsk systematisering. Som sjældent blandt islændinge var han stærkt skandinavisk interesseret og klarlagde sin opfattelse af Ulands rolle i Norden på studentermødet i Uppsala 1856. Et rejsestipendium førte ham 1846–48 til Tyskland, Belgien og Norditalien og studier i Paris og London. I det engelske rigsarkiv afskrev han aktstykker vedr. Englands og Frankrigs garantier til Slesvig 1720. De offentliggjordes i Antislesvigholstenske Fragmenter III, 1848. Han overvurderede dog mulighederne for ved dem at forpligte vestmagterne i striden med slesvig-holstenerne, men hans indsats, hans sprogkundskaber og hans nære bekendtskab med C. C. Hall, A. F. Krieger og Jens Giødwad var baggrunden for at han sommeren 1848 ansattes i udenrigsministeriet for gennem artikler til udenlandske aviser at "veilede Udlandet i Bedømmelsen af Danske Forhold og Begivenheder her i Landet", en spæd begyndelse til udenrigsministeriets pressebureau. 1856 blev T. fuldmægtig i ministeriets handels-departement. C. F. Blixen Finecke knyttede ham nært til sig i sin korte ministertid 1859–60 hvad der bragte T. i et dybt modsætningsforhold til P. Vedel som Blixen Finecke søgte at få fjernet fra ministeriet. Inden sin afgang nåede Blixen Finecke at udnævne T. til departementssekretær hvorved han blev leder af handelsdepartementet. Han bevarede denne post til omordningen af udenrigsministeriet 1866 da han afskedigedes med ventepenge, senere pension. 1867 flyttede han til Island og erhvervede kongsgården Bessastaðir. Foruden at drive landbrug sad han i altinget 1869–91, redigerede Isafold 1878–82 og samlede 1880 og 1895 sine spredte og til dels ikke offentliggjorte digte i to bind der har sikret ham en anselig plads i sit lands litteratur. I et drapa om sin tid i den danske udenrigstjeneste forekommer linjerne: "Men tom er brodersnakken og glæden giftig løgn/og godlident kvaser man hinanden".