E. Dige, Ejnar Dige, 6.2.1899-4.5.1981, departementschef. Født i Hersom (Hersom Bjerregrav), død på Hvidovre hosp., begravet på Avnslev kgd. Efter konfirmationen tjente D. et år som malke-røgter, men søgte derpå med baggrund i landsbyskole og et udstrakt selvstudium i sprog og matematik ind på Nyborg realskole hvor han tog realeksamen 1916. Dette blev vejen til adgangskursus til Polyteknisk læreanstalt og videre til et studium som fabrikingeniør. Sideløbende hermed bestod D. studentereksamen på kursus 1918 og skiftede derpå studium til statsvidenskab. For at finansiere dette søgte han ansættelse først i statistisk departement og derpå i overskyldrådet, og han blev optaget på Valkendorfs kollegium med hvilket han opretholdt en livslang forbindelse. Trods en alvorlig sygdomsperiode blev han cand.polit. 1926. Efter en kort ansættelse i Danske Lloyd søgte D. ind i finansministeriets 4. hovedrevisorat for 1932 efter finansminister C. V. Bramsnæs' ønske at blive overflyttet til finansministeriets centralstyrelse. Karrieren her blev hurtig med en række betroede hverv, og 1942 da departementschef K. H. Kofoed blev minister i regeringen Scavenius udnævntes D. til departementschef. Han blev herved medlem af departementschefsstyret (1943-45) og fik stor betydning for udformningen af dette. Det var D.s opfattelse at det gjaldt om at opretholde styret længst muligt i forsvar for danske interesser, og han fik - foruden en markeret indsats i de fælles drøftelser - lejlighed til at træffe mange vægtige beslutninger, således om opretholdelse af aflønning af statsansatte der på grund af de særlige forhold måtte være ude af funktion, og navnlig beslutningen i juni 1944 om hemmeligt at frigøre store millionbeløb af statskassen til humanitære og illegale formål, en beslutning der blev truffet i samråd med kollegaen H. H. Koch. I denne periode kom D. til at øve sit livs vigtigste opgave under et tungt og selvstændigt ansvar. Efter 1945 delte D. departementschefsposten med K. H. Kofoed og varetog bl.a. omfattende udenlandske finansielle interesser med lange ophold i England og USA indtil han 1949 påny overtog hele finansdepartementet for 1966 at søge sin afsked udfra et ønske om at hellige sig en litterær virksomhed. Ved siden af en lang række tillidshverv fik D. lejlighed til at tage initiativ til og 1965 gennemføre oprettelsen af Danmarks forvaltningshøjskole der skabte en samlet efteruddannelse for alle personalegrupper i hele den offentlige forvaltning. - Foruden en lang række dagbladskronikker om vidt spredte emner har D. udgivet Samfundskundskab, 1930 s.m. Fred. Vedsø og Politisk revy på langs og tværs, 1964.

Familie

Forældre: førstelærer, formand for Danmarks lærerforening, Carl D. (1873-1928) og Kirstine Isaksen (1875-1950). Gift 4.5.1928 i Kbh. (Frihavnsk.) med sygeplejerske Beate Sestoft, født 6.10.1900 i Ødsted, Vejle, d. af præst Hans Christian Olsen S. (1866-1941) og lærer Catharina Partsch (1871-1952).

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1946. K. 1953. K1 1960.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet. J. Hæstrup: … til landets bedste I-II, 1966-71.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig