Sander Leiel

Sander Leiel, Sander Leyel, d. 21.2.1560, borgmester, sundtolder. Død i Helsingør, begravet sst. (Skt. Olai). L.s forældre var ligesom hans hustru født i Skotland og havde som flere andre skotter bosat sig i Helsingør, sundtoldbyen, som de vel har passeret på købmandsfærd. L. sad allerede i Frederik Is tid i gode kår. Han fik således 1530 kongens bekræftelse på sin erhvervelse af Karmeliterklostrets teglovn, og senest 1536 blev han borgmester i Helsingør. Han var allerede da en af Danmarks ganske få storkøbmænd der handlede på de fleste nordeuropæiske lande. Selv borgerkrigen afskrækkede ham ikke fra 1535 at sende skib til Nederlandene, og han har sikkert skaffet velkomne forsyninger til Christian III og hans stab mens belejringen af Kbh. stod på. Til kongen sendte han en gave af vin, og kongen opholdt sig lejlighedsvis i hans hus under besøg i Helsingør. Helt naturligt faldt valget derfor på L. da man 1548 skulle have en ny tolder (hans forgænger afskedigedes tiltalt for embedsforsømmelse). I L.s embedstid udstraktes reorganisationen af finansadministrationen også til Øresundstolden. L., den fremragende dygtige købmand, anlagde regnskabsføringen på en så hensigtsmæssig måde at denne – fraset ændringer nødvendiggjort af nypålagte satser – kunne bibeholdes i de følgende 80 år. L. medvirkede endvidere ved udformningen af den nypålagte "100. Pendingetold", og han var i hvert fald 1554 tilkaldt som sagkyndig ved forhandlingerne med hanseaterne. L., der jo tillige var borgmester og fortsatte med at drive købmandshandel, fik først en, senere to toldskrivere til sin hjælp. Ved en ny instruks af 1557 gjordes de to toldskrivere medansvarlige for den oppebårne told som herefter skulle nedlægges i en særlig dertil anskaffet jernkiste, efter udenlandsk forbillede forsynet med tre låse hvortil de tre toldembedsmænd fik hver en nøgle således at den kun kunne åbnes af dem i fællesskab.

L. var en nidkær embedsmand der gjorde sit for at hindre at skibe forløb tolden. På den anden side havde han, der selv var købmand, et åbent blik for hvilke regeringsindgreb der måtte virke særlig generende. Således opgaves på hans henstilling 1555 tvangskøb af skyts fra forbipasserende skibe. Udenrigsk nyhedstjeneste og køb af varer fra de Sundet passerende skibe samt bestilling deraf i Vest- og Østeuropa hørte fra gammel tid til tolderembedet og blev i L.s embedstid stærkt udvidet. L. var allerede i forvejen leverandør til kongen og staten, og kongen drog nu den yderste nytte af hans udmærkede udenlandske forbindelser til indkøb af alle mulige varer, indkaldelse af fremmede håndværkere, anvisning af penge i udlandet etc. – Foruden sin gård i Helsingør (den nuværende Dommergård) ejede L. også en gård i Kbh. Da staten 1539 tog hans teglovn i brug fik han i stedet for overladt fire gårde (Horserød). Videre forlenedes han 1550 for "tro tjeneste" med otte gårde. 1547 erhvervede han med kongens og rigsrådets samtykke Borsholm, som han da havde i pant af Esrum kloster, til fri ejendom (umiddelbart efter hans død solgtes det af hans arvinger til staten for 3300 dl.). En af L.s sønner, Frederik L. (død 13.3.1601) blev ligesom faderen Øresundstolder (1583) og tillige borgmester (1591).