L.C. Larsen

L.C. Larsen, Lars Christian Larsen, 19.1.1813-24.3.1873, borgmester, politiker. Født i Odense, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). L. blev student 1829 fra Odense og cand.jur. 1833, var derefter sagførerfuldmægtig nogle år, 1841–48 notarius for Kbh.s borgerrepræsentation og blev 1846 overretsprokurator. 1845 førte han forsvaret for sin svoger Fr. Helveg i generalfiskalsagen mod ham for hans tale ved det nordiske studentermøde, ligesom han i andre tilfælde var forsvarer for folk der var kommet i konflikt med autoriteter. L. var 1850–58 og 1860–63 medlem af Kbh.s borgerrepræsentation, i den sidste periode dens formand. Han spillede en væsentlig rolle ved gennemførelsen af stadens forfatningsændring 1857. Fra 1863 var han borgmester for magistratens 1. afdeling. Han havde 1848 forgæves søgt valg til den grundlovgivende rigsforsamling i Odense og 1849 til folketinget i Kbh.; 1854–61 repræsenterede han Kbh.s 1. kreds og 1863–72 3. kreds i folketinget og var desuden 1864–66 medlem af rigsrådets folketing. Han stod L. N. Hvidt nær og var nationalliberal, men hørte til de af bondevennerne mest velsete. Han var en kyndig jurist med omfattende viden og en usædvanlig evne til at udtrykke sig kort og koncist. Han talte ikke meget i salen, men prægede i udvalgene adskillige vigtige love. 1858 blev han medlem af kommissionen om stemplet papir, 1868 af proceskommissionen og gjorde i dem begge god fyldest. 1867 nævntes han som justitsministeremne. Efter Wienfreden hørte han til den kreds der støttede Molzen (jfr. Jules Hansen og E. Heltzen) og var mellemmand mellem ham og C. F. Tietgen i visse økonomiske forhandlinger. – Etatsråd 1867.