Bernhardt Jensen, Steffen Bernhardt Jensen, 13.4.1910-11.6.1978, borgmester. Født i Århus (Skt. Johannes), død sst., begravet sst. (ndr. kgd.). Der var ikke velstand i J.s barndomshjem, men det var trygt; det man dengang kaldte et "stabilt" arbejderhjem. Om dette vidner også den gode skolegang børnene fik. I hjemmet blev der talt politik, og i nogle barndomserindringer hedder det: "Endnu før jeg kom i skole, lyttede jeg med åben mund og øre til politiske samtaler og havde vage sværmerier for alt yderliggående". Efter realeksamen 1927 kom J. som journalistelev til Demokraten og var samtidig med i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse; han sad i ledelsen af DSU i Århus 1927–32 og var omtrent samtidig (1929–35) hovedbestyrelsesmedlem i "Aldrig mere krig". Det var i de samme år de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen, med Hans Hedtoft og H. C. Hansen i spidsen, under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinie, men blev mødt med modstand fra bl.a. J. – endnu erindres blandt partifæller en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i "Rød Ungdom" i 1932. Men ellers fik han for livet sit præg af den periode i DSUs historie der nu kaldes kulturepoken, hvor det musiske i livet og studiekredsene i samfundsspørgsmål var det centrale. Mandoliner, vandreture, talekor og digte var de ydre udtryk for stærke strømninger i ungdomsbevægelsen som vendte sig mod menneskelivets indkapsling i mekaniseringen, og denne livsholdning forlod aldrig J. Derimod stod han fjernere fra de mere militante strømninger der fra midten af 1930erne gjorde sig gældende i DSU og nogle steder fik sit symbol i trepilemærket.

Det politiske arbejde i DSU blev senere – fra 1936 – erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået; men J. fortsatte som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik. Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede indtrykket af Europas problemer; det var også her pacifisten J. på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sine opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere.

I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at få mandater, og i 1943 rykkede den 33-årige journalist ind i byrådet og kom snart til at stå i centrum i gruppen. I disse år grundlagdes det snævre samarbejde og venskab med S. Unmack Larsen der, skønt 17 år ældre, dog var ny i byrådsarbejdet, selv om han en kort overgang i 1930erne havde været byrådsmedlem. Nyt var bekendtskabet ikke, for Unmack Larsen havde siden 1920erne haft nær kontakt med de unge i DSU.

Byrådsarbejdet var dengang mere krævende end i dag fordi byrådsmedlemmerne før magistratsordningen havde et mere omfattende udvalgsarbejde. J. fik da også hænderne fulde da han 1946 blev både gruppeformand og ordfører og stadig var journalist. I udvalgsarbejdet var det særlig de kulturelle sager der bandt. – Magistratsordningen af 1950 betød at J. rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Det var magistratens 4. afdeling J. var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og -skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt. – Mod slutningen af 1950erne blev det klart at Unmack Larsen på grund af sygdom næppe kunne fortsætte som borgmester. Stemmetallene ved socialdemokratiets opstillingsmøder pegede uomtvisteligt på J. som hans afløser. Blandt modstanderne var der nervøsitet over for disse udsigter, vistnok uden at man egentlig gjorde sig klart hvorfor man var imod. Det kulminerede da Unmack Larsen trak sig tilbage i 1958. Efter valget fulgte nogle års væbnet neutralitet; men modstanden afløstes efterhånden af en erkendelse af at evnerne også til det arbejde rakte videre end man regnede med. Selv de mange borgere der i J.s tøven over for stadige parkeringspladskrav kun så bagstræberi hos en inkarneret cyklist erkendte at han her var forud for sin tid og på linie med udviklingen i endnu mere teknificerede samfund. Og har nogen frygtet at republikken skulle blive udråbt ved den næste kongemodtagelse så har de i stedet set J. i mørkt tøj med værdighed sige goddag til kongen på samme måde som når andre prominente gæster blev modtaget i byen.

Kærligheden til Århus kendetegnede J.s gerning. Tidens problemer fængslede ham; men inden længe blev samtalen umærkeligt ført hen på hvordan de netop i særlig grad kom til udtryk i Århus. I de sidste borgmesterår stod J. som byens ubestridte førstemand respekteret af alle for sin personlige hæderlighed, sine evner til at gennemføre en sag selv om den var langsigtet, og sin klare vurdering af økonomiske problemer. Ved valgene fik han det største antal personlige stemmer der nogensinde er opnået i byen. Hans alsidige og aktive kulturpolitik kom til at danne mønster i mange andre byer. På grund af svigtende helbred trak J. sig ud af det kommunalpolitiske arbejde i 1971.

I 1940erne skrev J. digte; nogle digte kom i Vild Hvede, andre i samlingerne Atom-Splinter, 1946, Hjulet. 1952, og Under paddehatten, 1958. Længe før californiske hippies startede deres aktioner mod udviklingens snærende bånd blev disse tanker formuleret her, men samtidig bundet af fornuftens vilje til at udnytte nutidens muligheder. Senere var det byens historie der stod i centrum. I 1956 tog J. initiativet til stiftelsen af Århus by-historiske udvalg der siden da har udgivet 40 selvstændige publikationer. Herved er Århus bys historie – navnlig i 18- og 1900-årene – blevet behandlet i et omfang som næppe er tilfældet for nogen anden nordisk bys vedkommende. J.s indsats i dette arbejde og som bestyrelsesmedlem eller formand i videnskabelige institutioner har i høj grad medvirket til ikke alene at videreudvikle disse, men også til at udbygge forbindelsen mellem det videnskabelige miljø og bredere kredse i byen. J.s hovedværker er: Fra det glade Århus, 1963, Som Århus morede sig, 1966, Da Arhus var Hollywood, 1969, Livet i Århus i gamle viser, 1975, Marselisborgskovene (sammen med Peder Jensen, 1974) samt Bernhardt Jensen beretter om Århus (udgivet posthumt 1979 ved Annegrete Dybdahl; foruden personlige erindringer er bogens hovedbidrag en stor afhandling om nattelivet i Århus før ca. 1870). Fælles for disse bøger er at J. i højere grad end det ellers har været tilfældet har været i stand til at opspore ukendte kilder i form af småtryk der i reglen end ikke findes i samlingerne, og at han gennem interviews har kunnet tilvejebringe en mundtlig tradition som i øvrigt er behandlet med megen kritisk sans. Karakteristisk er også at fremstillingerne præges af en lykkelig evne til at forbinde det lokale og specielle med den almene samfundsmæssige udvikling. En følge af dette er da også at de nævnte arbejder ikke alene har opnået en meget stor læserkreds, men at de tillige er blevet modtaget med megen anerkendelse af historikere og etnologer. Foruden de større værker skrev J. en række mindre afhandlinger. For det omfattende forskningsarbejde besluttede Århus universitet i 1978 at tildele J. æresdoktorgraden i filosofi. Han døde inden promoveringen.

Familie

Forældre: tømrer Jens Ole J. (1878–1969) og Ane Marie Poulsen (1880–1944). Gift 3.11.1934 i Århus (b.v.) med Erna Fårup Christensen, født 11.3.1912 i Århus, d. af skrædder Christian Ingvard Marinus C. (1881–1955) og Maren Kirstine Christensen (1885–1969).

Ikonografi

Mal. af Svend Engelund (Århus rådhus). Flere tegn. (Århus bibl., lokalhist.saml.j.Foto.

Bibliografi

B. J. i Barn i Århus, red. Aage Bredsted m.fl. II, 1957 79–88. B. J. beretter om Århus, 1979. – Borgere i byens råd, red. Vagn Dybdahl og Ole Degn, 1968 16–19. – Papirer i Erhvervsark., Århus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig