Johan C.W. Kruse

Johan C.W. Kruse, Johan Christian Westergaard Kruse, 26.3.1880-26.10.1964, ambassadør. Født i Kbh. (Jac.), død sst. (Chr.borg slotssg.), begravet sst. (Vestre). Efter studentereksamen fra Østersøgades skole 1899 og juridisk embedseksamen 1905 blev K. assistent i udenrigsministeriet, indenfor hvilket han gjorde eksemplarisk karriere. Efter konsulats- og legationssekretærstillinger i henholdsvis Bordeaux og Berlin blev han 1913 kontorchef, dernæst gesandt i Oslo fra 1919, i Rom fra 1928, i Stockholm fra 1939 og ambassadør i Paris 1947–50. – Som gesandt i Stockholm under den tyske besættelse af Danmark kom K. ind i en problematik af lignende art som den der meldte sig for andre danske repræsentanter i udlandet, men som dog var af særlig art. De første år faldt det ham ikke vanskeligt at opretholde loyaliteten over for kongen og en regering der i form og til dels i praksis stadig fungerede, så meget desto mindre som denne holdning var i overensstemmelse med den svenske neutralitetspolitik. Den gav også mulighed for kontakter med de danske repræsentationer i England og Amerika som K. dog i disse første år kun udnyttede inden for Scavenius-politikkens rammer. Hans ængstelige, diplomatiske temperament lå ikke for i dølgsmål at nyttiggøre sin stilling på områder der havde et frit Danmark som fremtidsperspektiv. Som krigen udviklede sig og efterhånden som Sverige ved den danske flygtningestrøm også blev et støttepunkt for den danske modstandskamp, blev K.s stilling stadig vanskeligere. Som gesandt kom han til at stå helt i skyggen af modstandsbevægelsens, ifølge sagens natur selvbestaltede diplomati der med Ebbe Munck i spidsen i Stockholm varetog de egentlige militære og udenrigspolitiske forbindelser med de allierede og for den sags skyld med den svenske regering. Efter den fuldstændige tyske magtovertagelse og den danske regerings tilbagetræden i efteråret 1943 erklærede K. sig da 1.9. for "frit stillet". Herefter gik gesandtskabet ind i flygtningehjælpen, oprettelsen af den danske brigade og støtte til de illegale bådtjenester over Øresund samt den frie informationstjeneste, uden at det dog blev muligt at remplacere det "parallelle diplomati" i forbindelserne med de allierede som modstandsfolkene i Stockholm havde opbygget. Dog synes K. at have ydet en aktiv indsats ved normaliseringen af Danmarks forhold til Sovjetunionen i krigens slutning.