J.O. Hansen

J.O. Hansen, Jens Olaus Hansen, 22.2.1795-14.8.1854, jurist. Født på Giesegård, død på Emdrup Ladegård, begravet i Kbh. (Garn.). H. blev student 1813, privat dimitteret, cand. jur. 1816, manuducerede til juridisk embedseksamen – en af hans manuducender var J. P. E. Hartmann der med beundring og taknemlighed mindedes hans klare tanke og logiske evne – fik 1819 universitetets guldmedalje for afhandlingen Udvikling af den preussiske og den danske Proceslovgivnings forskjellige Grundsætninger med Hensyn til Dommernes Deeltagelse i Processen (Nyt juridisk Arkiv, XXVII, 1819 1-154, også som særtryk). 1820 blev H. underkancellist og s.å. kancellisekretær i danske kancelli og foretog 1820-23 med understøttelse af Fonden ad usus publicos en videnskabelig udenlandsrejse "fornemmelig for at studere jus publicum og Proceslovgivningen" – i Bayern traf han bl.a. A. Feuerbach. 1826 tilforordnedes H. for et tidsrum af tre år at tiltræde det juridiskpraktiske selskabs forstanderskab, 1827 blev han surnummerær og s.å. virkelig assessor i den kgl. landsoversamt hof- og stadsret, og efter C. Brorsons afgang beskikkedes han ved kgl. resol. af 5.4.1828 til i forening med sit dommerembede og så længe han forblev i samme "at holde Forelæsninger ved Universitetet over den danske Ret i Almindelighed og over de specielle Discipliner af samme, som maatte blive ham overdragne, samt deri at examinere, dog uden at deltage i andre Forretninger ved Universitetet". 1831-40 var han kommitteret i rentekaγeret, 1832-48 tillige medlem af direktionen for universitetet og de lærde skoler, 1848-53 departementschef i kultusministeriet, konst. domænedirektør 1851-53, 1839 medlem af justitsdirektionen for klasselotteriet. Både i kollegial- og departementsstyrelsen indtog H. en ledende stilling. I breve til P. Hjort havde den senere biskop N. Fogtmann udtalt at H. for tidligt var kommet ind i universitetsdirektionen, med beklagelse af at han ikke var videnskabsmand, men H. gjorde sig snart gældende ved sin energi og administrative begavelse, sikkert på A. B. Rothes og vistnok også på L. Engelstofts bekostning; en så skarp kritiker som P. Hjort, der var H.s modstander med hensyn til dennes planer angående Sorø akademis eksistens, har i det væsentlige kun anerkendende ord om H. i modsætning til C. F. Wegener der i breve til A. Regenburg og M. H. Rosenørn vistnok ganske uberettiget i de hårdeste ord bryder staven over H.s virke og karakter. Som juridisk forfatter var H. elev af A. S. Ørsted. Denne havde med den ham egne finhed introduceret ham i litteraturen ved at skrive forord og enkelte noter til hans ovenfor omtalte prisafhandling. Bygget på grundige studier i marken er H.s Systematisk Fremstilling af det danske Skiftevæsen. Et Forsøg. Med en Forerindring til første Udgave af A. S. Ørsted, 1825 (3. omarbejdede udg. 1837), den første af Ørsteds ånd og metode prægede systematiske lærebog. Det var om dette klare og konkrete skrift, af P. Hjort kaldt "den bekendte Trøstebog for Skifteforvaltere", at Poul Møller efter Orla Lehmanns udsagn påstod at han heri søgte trøst og forsoning når han var fortvivlet over tankens vanmagt over livets gåder! Ufuldendt blev H.s Bidrag til den danske Civilproces I, 1837-39 som i ingen henseende står tilbage for bogen om skiftevæsenet. Af juridisk Tidsskrift, XVII-XIX (1831-32) var H. medudgiver. – Ekstraordinær assessor i højesteret 1844. – Justitsråd 1831. Etatsråd 1832. Konferensråd 1847.