F.T.J. Gram

F.T.J. Gram, Frederik Terkel Julius Gram, 26.8.1816-3.6.1871, jurist. Født på Knuthenborg, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Ass.). G. blev student 1835 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, cand.jur. 1841, var s.å. og 1842 på udenlandsrejse, blev 1842 volontør i kancelliet, var 1844-46 på studieophold i Tyskland, Frankrig og Belgien, blev 1847 lektor, 1849 professor ved universitetet, medlem af konsistorium 1856-71, rector magnificus 1865-66, inspector quæsturæ 1856-71, ekstraordinær dommer (assessor) i højesteret fra 1856, 1859-71 provst ved Kommunitetet og Regensen. – I sine yngre dage tilhørte G. den begavede kreds der samledes i disputerselskabet Lyceum, og han dyrkede hele livet igennem sine mangesidige, navnlig historiske og kunsthistoriske interesser. Under sine læreår i udlandet hørte og omgikkes han særlig repræsentanter for statsretten, straffe- og fængsels-retten og retshistorien, i Tyskland således Robert v.Mohl, C. Reinhold Kostlin og C. G. Bruns, i Frankrig Phil. Jalabert, i Belgien H. Ahrens og Ed. Ducpétiaux, men det blev ingen af de nævnte discipliner, der vistnok oprindelig havde stået hans hjerte nærmest, men derimod civilretten, i første linie formueretten, han i hjemlandet viede sine kræfter. Som forsker trådte G. som næsten hele hans samtid i A. S. Ørsteds fodspor. Ved universitetet var J. E. Larsen hans beundrede lærer. Ligesom denne og P. G. Bang var G. fuldstændig klar over den opgave der påhvilede ham – efter F. T. Hurtigkarl over Ørsted og Larsen, hvis herhenhørende arbejder dog først offentliggjordes efter hans død, at give en dogmatiskpositiv fremstilling af gældende dansk formueret uden erkendelsesteoretisk eller komparativ islæt. Når G. i berettiget taknemmelighed over sin skyld til Larsen mener at man "med Føje kan stille Larsen ved Siden af Ørsted" må denne ytring vistnok ses fra et systematisk lærebogsstandpunkt; G. har sikkert selv været klar over den essentielle forskel mellem Ørsted og hans nærmeste efterfølgere. Som banebrydende geni vil ingen af disse kunne betegnes. G.s arbejde var først og fremmest rettet mod det praktiske retslivs tarv. Dogmatiske fremstillinger som G.s vil i det lange løb nærmest have historisk betydning, men ikke mindst hans hovedværk Den danske Formueret I, 1855 (2.udg. 1858); II, 1-2 1860 og 1864, (sagsregister 1865) beherskede i lange tider dansk videnskab og retsliv indtil det afløstes af Matzens og Torps værker inden for tingsretten og A. C. Evaldsens og Jul. Lassens obligationsretlige skrifter; endnu længere levetid fik hans andet hovedværk Den private Søret efter Dansk Lovgivning, 1851. I modsætning til disse to betydningsfulde arbejder er G.s Forelæsninger over den danske Familieret, 1868 ingen håndbog, men en for de studerende beregnet kortfattet lærebog. I sit universitetsprogram for 1863 Om Ægtepagter efter dansk Ret optog han et familieretligt emne til bredere behandling; hans forelæsninger over så vigtige spørgsmål som Om de private Retsforhold i Almindelighed, 1865 og Om Loves Anvendelse og Fortolkning, 1865 er kun trykt som manuskript. Varmtfølte karakteristikker af J. E. Larsen og F. C. Bornemann gav han i Nordisk Universitets-Tidsskrift henholdsvis III, 1857 og IX, 1863. G.s autoritative stilling som universitetets søretslærer skaffede ham sæde i kommissionen af 9.7.1870 om udarbejdelse af forslag til en ny sø- og handelslovgivning, og det lykkedes ham at forfatte udkast til de første kapitler i søloven om skibe og rederi inden sygdom og påfølgende død slog ham pennen af hånden. – G.s gennemhumane, vennesæle og smukke personlighed kom fuldt ud til udfoldelse i hans mangeårige virke som regensprovst. Med sjælden enstemmighed prises han af datidens alumner. De kaldte ham med rette "Faderen", han var dem alle en forstående og hjælpsom ældre ven.