Otto Irminger Kaarsberg

Otto Irminger Kaarsberg, 26.11.1894-30.5.1970, højesteretspræsident. Født i Kbh, død sst., begravet i Tybjerg k. Efter at være blevet student fra Herlufsholm 1912 og cand.jur. 1918 blev K. samme år sekretær i justitsministeriet hvor han 1929 blev fuldmægtig. I samme tidsrum bestred K. en række under justitsministeriet sorterende hverv, bl.a. som konstitueret vicefængselsinspektør, politiassessor i København, politimester i Præstø og dommer i vestre og østre landsret. Han var derfor velkvalificeret da han udnævntes til dommer i østre landsret 1941. Han havde på dette tidspunkt også været formand for boligretterne i København m.v. 1937–41 og blev senere formand i Københavns fremlejenævn 1943–55. Efter besættelsestidens slutning fik han overdraget det vanskelige hverv som formand for 1. afdeling i den ekstraordinære tjenestemandsdomstol 1945–47 som han løste med stor dygtighed og klog moderation. I 1947 blev han dommer i højesteret og var fra 1958 præsident for højesteret. I denne periode blev ved retsplejelovens ændring 10.5.1958 den hidtil bestående prøve ved højesteret som betingelse for en advokats almindelige mødeberettigelse ved denne ret afskaffet og erstattedes af de nugældende bestemmelser i retsplejelovens § 126. Højesteret havde under forberedelsen til lovændringen udtalt sig derimod, men under K.s ledelse blev de nye bestemmelser gnidningsløst gennemført. Under højesterets 300 års jubilæum var han en værdig repræsentant for retten. – Blandt de mange øvrige hverv han bestred kan særligt nævnes at han var næstformand i den faste voldgiftsret 1952–58, formand for licitationskommissionen 1955, for monopolankenævnet 1955–58 og for rigsretten 1958. Han var yderligere medlem af den faste voldgiftsret i Haag og af det dansk-finske forligsnævn 1958. – Hans højt kultiverede personlighed gjorde ham meget velegnet til de mange opgaver der blev lagt på hans skuldre, og han står som en af de meste sympatiske jurister i sin generation.