V. Topsøe-Jensen, Vilhelm Topsøe-Jensen, 14.6.1874-13.4.1953, højesteretsdommer. Født i Thisted, død i Gentofte, begravet i Kbh. (Garn.). T.-J. blev student 1892 fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Efter først at have studeret teologi fulgte han de fædrene traditioner og blev cand.jur. 1900 og s.å. by- og herredsfuldmægtig i Middelfart. 1901 blev han assistent i kultusministeriet hvorfra han 1904 søgte over i justitsministeriet; 1906–11 arbejdede han tillige som assistent i overformynderiet. 1908–11 var han konstitueret som assessor i landsover- samt hof- og stadsretten, vendte derefter tilbage til justitsministeriet som fuldmægtig og ekspeditionssekretær og udnævntes til kontorchef 1915. I de følgende år lagde den praktiske gennemførelse af den nye retsplejelovgivning stærkt beslag på T.-J.s arbejdskraft hvorfor han 1918 fritoges for sine embedsforretninger for helt at kunne ofre sig for planlæggelsen af reformen så at det store administrative apparat kunne foreligge færdigt til 1.10.1919; samtidig udnævntes han til rigsanklager, en nyoprettet stilling hvis benævnelse ved reformens ikrafttræden ændredes til rigsadvokat. Med dygtighed organiserede han bl.a. den ved reformen nyskabte anklagemyndighed og bidrog i det hele med sine betydelige administrative evner væsentligt til reformens gennemførelse. Som rigsadvokat bestod T.-J. ildprøven i den store sag i anledning af Landmandsbankens sammenbrud (1922). Med sikker beherskelse af komplicerede spørgsmål og med sine juridiske evner og sit judicium ydede han en betydelig indsats under proceduren. 1925 udnævntes T.-J. til dommer i højesteret. Også her fik han med sin store praktiske erfaring og sit rolige, besindige væsen en fremskudt plads. 1925–37 var han tillige formand for den faste voldgiftsret, et hverv hvortil han med sin myndige optræden, strenge retfærdighedssans og evne til at omgås mennesker af alle samfundsklasser var særlig velegnet. Der blev i øvrigt i årenes løb på talrige felter lagt beslag på T.-J.s arbejdskraft og indsigt. Han var således medlem af retsrådet 1919–24 og af retsplejeudvalget 1919–25; 1919 var han formand for udvalget ang. dommerfuldmægtigenes privatpraksis, 1921 og 1929 for udvalgene til ændring af retsplejeloven. Arbejdet i sidstnævnte udvalg førte bl.a. til domsmandsinstitutionens indføreise. 1937 blev han formand for udvalget af 1936 angående sagførervæsenets ordning. Ved konferencerne i London angående sikring af menneskeliv på søen var T.-J. 1913–14 og 1929 delegerot, fra 1923 var han formand for over-skibssynet; 1925–31 formand for Kbh.s 4. huslejenævn. 1931–46 formand for voldgiftsretten i statstjenestemandssager, 1940–44 tillige formand for Kbh.s kommunes tjenestemands-voldgiftsret. Fra 1925 var han justitsministeriets tilforordnede ved Den alm. brandforsikring for landbygninger og fra 1937 formand for statens våbenkontrol. 1925–37 sad han i bestyrelsen for International Law Association's danske afdeling, blev 1922 medlem af bestyrelsen for den danske afdeling af de nordiske juristmøder og var dennes formand 1937–49. 1938 valgtes han til medlem af den internationale permanente voldgiftsdomstol i Haag. 1927–44 var han medlem af bestyrelsen for Thorvaldsens museum og fra 1939 af bestyrelsen for Tagea Brandts rejselegat. 1922–25 og fra 193K har han fungeret som censor ved de juridiske eksaminer ved Kbh.s universitet. – Foruden at udgive en stamtavle over sine forældres slægt (1911) og optegnelser om slægten Topsøe, 1937 har han udsendt Den faste Voldgiftsret gennem 25 Åar, 1934 (særtryk af Ugeskr. for Retsvæsen) samt offentliggjort forskellige mindre bidrag i juridiske tidsskrifter. 1928 udsendte han Dansk Lovregister, en meget benyttet fortegnelse over de gældende love, anordninger, bekendtgørelser m.m., hvert år derefter udkommet i ny udgave. Han var hovedredaktør af det i 1948 udkomne juridiske leksikon Hvad siger Loven? -Beskikkelse som overretssagfører 1919.

Familie

Forældre: højesteretsdommer G. A. Jensen (1838–1921) og Caroline M. A. Topsøe (1844–1908). Navneforandring 12.1.1895. Gift 11.3.1909 i Stockholm (Jakobs) med fil. kand. Marta Sophia Rosen, født 26.7.1884 i Stockholm, død 15.11.1970 i Ebeltoft, d. af professor ved generalstaben, fil.dr. Per Gustaf R. (1838–1914) og Maria Charlotta Emanuelsson (1846–1925). -Bror til Th. T.-J.

Udnævnelser

R. 1917. DM. 1919. K.2 1923. K.1 1930. S.K. 1937.

Ikonografi

Mal. af Povl Schrøder, 1920. Pastel af E. Saltoft, 1921. Afbildet på flere karikaturtegn, af Alfred Schmidt, 1923 (Fr. borg). Karikatur af H. Jensenius s.å. (sst.). Tegn. af Gerda Ploug Sarp s.å. Buste af V. Gustafson, 1924 (rigsadvokaturen). Tegn. af Ivan Opffer, 1931 (Fr. borg). Tegn. af Otto Christensen og af H. Bendix, sorttryk af sidstnævnte. Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1892, 1917 32f. Fr. Dahl i Berl. aften 13.6.1924. H. H. Bruun sst. 13.6.1944. S. Heltberg i Politiken 19.4.1953. Højesteret 1661–1961 I–II, 1961. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig