Christian Hornemann

Christian Hornemann, 3.8.1759-22.10.1793, filosof. Født i Viborg, begravet i Kbh. (Helligg., Ass.). H. blev student 1778 fra Viborg og begyndte at studere teologi, men tabte modet ved udsigten til engang at skulle aflægge "den Eed, der forbød ham at forske videre". 1779 tog han den filosofiske og 1794 den filologiske eksamen. Han drev frie studier i jura, matematik og filosofi og var en passioneret dyrker af musik. 1786 blev han lærer for de kongelige pager. Interessen for filosofi førte ham 1784 ind på studiet af Immanuel Kants filosofi som han blev en begejstret tilhænger af. 1791 rejste han til Jena for at høre K. L. Reinhold, og efter sin hjemkomst begyndte han at holde forelæsninger over Kants filosofi (1793) men døde allerede om efteråret. Forelæsningerne, hvori han kun nåede at behandle begyndelsen af Kritik der reinen Vernunft, var tænkt som en indledning til en fremstilling af den naturlige teologi. Foruden et par anmeldelser i Lærde Efterretninger (1791 og 1793) offentliggjorde han to småafhandlinger: Over adskillige almindeliggangbare moralske Udtryk. (Minerva, 1792 II) og Gives der Sandheder a priori? og hvilken er Forskiellen mellem disse og Sandheder a posteriori? (sst. 1793, II). Disse arbejder tilligemed forelæsningerne blev samlet af J. H. Spleth og udgivet med en fortale af J. F. W. Schlegel og en karakteristik af Jens Bindesbøll(Efterladte philosophiske Skrifter, 1795, overs, til tysk af C. R. Boie og C. F. Sander og udgivet med en tilskrift af Reinhold 1796). To ikke tidligere offentliggjorte afhandlinger (Deduction af Retsbegrebet og Hvori bestaaer den moralske Frihed?) blev trykt i Astræa I, 1797 og III, 1800. Med B. Riisbrigh, der 1791 anmeldte og senere flere gange holdt forelæsninger over den kritiske filosofi deler H. æren for at have introduceret Kants filosofi i Danmark.