Kirsten Lauritzen, 15.6.1902-7.2.1980, filantrop. Født på Frbg, død på Storedam ved Horsholm (Ordrup k.), begravet Hellerup kgd. L. var i høj grad præget af sine forældre og som dem udadvendt og indstillet på aktivt at gøre en indsats på samfundsmæssige områder. For forældrene var det skolen og ungdommens problemer interessen rettede sig mod, og faderen stiftede den danske spejderbevægelse. Dette førte til at L. blev den første danske pigespejder og aldrig glemte denne bevægelse i hvis korpsråd hun sad 1941–47 og igen 1950–52. L. tog studentereksamen 1922 fra sin fars skole og blev nogle år senere gift med sin skolekammerat Knud L. og efterhånden mor til seks børn. Som ung rejste ægteparret hvert år rundt i deres ferier på primitiv måde med telt og kano på Europas floder, og samtidig besøgte de i havnebyerne rederiets skibe og besætningerne hvorved begge fik ideer til bedring af søfolkenes kår. Under krigen meldte L. sig straks som aktiv medarbejder i Danske kvinders samfundstjeneste, den særlige hjælpeorganisation under Danske kvinders nationalråd. Hun var formand for DKSs Københavns-udvalg og dermed medlem af DKSs forretningsudvalg. Hun forestod marmeladekogning af spild- og vildfrugt i sit område og organiserede uddelingen af tonsvis af marmelade til økonomisk svagt stillede. Efter besættelsen påkaldte L. sig almindelig opmærksomhed gennem sine harmfulde udtalelser om samfundets behandling af de tyske flygtninge i Danmark, og hun tog initiativ til indsamling af midler for at hjælpe de tyske flygtningebørn.

Allerede under besættelsen blev L. optaget af Bodil Kochs ideer om oprettelse af Folkevirke og kom fra første færd med i dets forretningsudvalg (1943–59). På mange måder støttede hun den nye bevægelse, bl.a. stillede hun kontorlokaler til dens rådighed i rederiet Lauritzens bygning samt mødelokaler i konsul Lauritzens store villa på Scherfigsvej. 1951–60 var hun redaktør af bladet Folkevirke. Det er dog for sin indsats for samfundets gamle L. særlig må fremhæves. Allerede 1943 begyndte hun at arrangere sammenkomster for ældre i den store Hellerup-villa hvor der blev holdt foredrag, spillet, sunget, lavet fester, og disse hyggestuer fortsatte gennem mange år. Efter sin skilsmisse flyttede hun arbejdet til lejede lokaler, og da hun arvede det store terrænsportområde Storedam i Tokkekøb hegn efter sin far indrettede hun bygningerne så de kunne bruges af ældre hele året til ferieophold. Samtidig lod hun bygge kursuslokaler og sikrede på den måde også spejderne gode forhold. Desuden blev en særlig bygning indrettet til friluftsskole. Omfanget af hendes virksomhed fremgår bl.a. af Storedams dagbøger som dokumenterer ca. 19 000 (vederlagsfri) overnatninger årligt. L. stillede i øvrigt Storedam til rådighed for vietnamesiske flygtningebørn da de blev bragt til landet 1975, på samme måde havde hun 1956 været med til at indkvartere de ungarske flygtninge. Men hendes ideer om at aktivisere de ældre fandt i ganske særlig grad muligheder for at blive realiseret gennem de seks ugers højskolekurser hun arrangerede på Mallorca. Her blev lejet en hotelbygning, og de praktiske opgaver i vid udstrækning fordelt blandt deltagerne mens undervisningen varetoges af kvalificerede pensionister. Selv boede hun 15 år på Mallorca hvor tilstrømningen til ældre-højskolen var overmåde stor.

L. var en usædvanlig personlighed, varm, initiativrig, altid optaget af en eller anden idé. Af modstand og praktiske vanskeligheder lod hun sig ikke gå på. Nem at stå mod i en diskussion var hun ikke, og hun kunne lide af diskutere, blev ivrig og forfægtede med stærk røst sine ikke altid særlig populære synspunkter. Da L. ønskede at det arbejde hun havde sat i gang kunne fortsætte, oprettede hun nogle år før sin død Hartvig-Møller fonden. F.M.1.

Familie

Forældre: rektor Hans Hartvig-Møller (1873–1953) og Karen Sophie Steenstrup (1872–1956). Gift 30.7.1927 i London med skibsreder Knud L., født 12.4.1904 i Esbjerg, død 6.5.1978 på Nordsøen, s. af skibsreder, konsul D. L. (1859–1935) og Maren Breinholt (1869–1960). Ægteskabet opløst 1963.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Politiken 8.2.1980. Berl. tid. s.d. Hans-Tage Jensen i Villabyernes blad 13.2. s.å.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig