Bendt Olrik

Bendt Olrik, Olrich, 27.1.1749-3.8.1793, inspektør i Godthåb. Født i Bergen, død på Christiansborg i Guinea. O. blev dimitteret fra Bergen katedralskole til Kbh.s universitet 1768, havde 1779 ikke taget nogen afgangseksamen, men har formentlig studeret jura. Samme år blev han under betegnelsen studiosus udpeget, ved siden af Johann Friederich Schwabe, af regeringen til at foretage en undersøgelse af hvalfangsten og handelen på Grønland. 1780-81 opholdt de to "inspektører" sig i Disko bugt, Schwabe mest i Godhavn, O. mest i Jakobshavn. Efter de tos hjemkomst blev Vestgrønlands administration omordnet og lagt i fastere rammer 1782, landet delt i to inspektorater hvor O. fik tildelt embedet som inspektør for det søndre, i begyndelsen med en mindre gage end Schwabe i det nordre. Et par år måtte O. opholde sig med sin familie i Holsteinsborg, men flyttede senere til Godthåb hvor han havde sin embedsbolig til 1789. Efter hjemkomsten måtte han gå på ventepenge i tre år hvorefter han blev udnævnt til guvernør og karakteriseret major 1792 over de danske besiddelser i Guinea, udrejste året efter men døde få dage efter at have tiltrådt embedet.

O. synes at have været et tidligt skuffet menneske. De mange år som student i Kbh. resulterede i en stor gæld. Inspektionsrejsen til Vestgrønland betød et klart brud med hans fortid. Året 1780-81 i Disko bugt passede ham tilsyneladende godt. Men efter hjemkomsten må han have følt en vis skuffelse over at hans kollega Schwabe fik større indflydelse på udviklingen end han. Da det var hvalfangsten som især skulle inspiceres, følte O. det sikkert også som en tort at han fik tildelt det søndre inspektorat hvor egentlig hvalfangst kun blev drevet ved Holsteinsborg. Meget hurtigt var det som om de første års kritisk inspicerende virksomhed med dens professionelle mistænksomhed gik ham i blodet. I hvert fald blev hans voksende mistro til alt og alle efterhånden nærmest sygelig. Kun visse mindre lødige personer knyttede han til sig som en slags spioner. Specielt forfulgte han næsten systematisk medlemmer af famlien Egede. Hans administration blev despotisk og udartede til urimeligheder og allehånde chikanerier over for de udsendte hvad enten det var missionærer eller handelens ansatte. Den grønlandske befolkning omtalte han kun ringeagtende. Personlige sorger befordrede hans monomane selvhævdelse, og han led under frygt for forfølgelse fra omgivelserne. Til sidst kom han i åben modsætning til missionskollegiet der af Den kgl. grønlandske handels direktion fordrede O.s hjemkaldelse. Direktionen måtte bøje sig, og O. hjemrejste 1789 uden overleveringsforretning til sin efterfølger A. M. Lund. Stemningen ændrede sig omgående til det bedre i det søndre inspektorat. I Kbh. holdt direktionen hånden over O. Efter de tre år på ventepenge tog O. alene til Guinea, idet hans kone, hvis helbred synes svækket af årene på Grønland og sorgerne over deres dér døde børn, forblev i Danmark. – Virkelig kammerråd 1782.