Niels Frederiksen

Niels Frederiksen, 23.2.1874-20.12.1951, husmandsfører, politiker. Født i Lille Karleby, Lyngby sg., Hornsherred, død sst., begravet Hyllinge kgd. F. voksede op ved forældrenes landbrug i Hornsherred. 23 år gammel måtte han efter faderens død forpagte gården af moderen som sad tilbage med fire voksne og seks ukonfirmerede børn. 1903 blev han ejer af svigerfaderens lille landbrug på 3 ½ ha. Sammen med hustruen ombyggede han ejendommen, grundforbedrede jorden og udvidede samtidig dens areal til 9 ha. De første 10 år af ægteskabet var et dagligt slid der begyndte kl. 5 hver morgen med kørsel af mælk fra andelshaverne til mejeriet. Alligevel fik han tid til at læse Henry Georges bøger og skaffe sig indsigt i offentlige sager, og han sluttede sig ivrigt til den af Karl Hansen-Ankerstræde organiserede sjællandske husmandsbevægelse. 1908 blev han indvalgt i De samvirkende sjællandske husmandsforeningers hovedbestyrelse. Efter et par uheldige affærer og langvarige opgør på sendemandsmøderne måtte Karl Hansen træde tilbage, og 1910 valgtes F. som formand. Han bragte hurtigt orden i foreningens økonomi og vandt snart sine standsfællers fulde tillid. Hermed indledte han sin bane som husmandsfører og politiker. Med sit grundige kendskab til det lille landbrugs vilkår og sin klare forstand tog han virkningsfuldt del i det praktiske og politiske arbejde for at skaffe husmændene ørenlyd og respekt såvel over for lovgivningsmagten som over for det store landbrugs organisationer. Som husmandsforeningernes repræsentant i landbokommissionen af 1911 deltog han i udarbejdelsen af de indstillinger angående lensafløsningen og udstykning af præstegårde og jord i offentlig eje som dannede grundlaget for jordlovene af 4.10.1919. Efter 1909-13 at have deltaget i sognerådsarbejdet i sit hjemsogn blev han 1913 valgt til folketinget som Lejrekredsens repræsentant for det radikale venstre. Allerede 1911 var han blevet medlem af Roskilde amtsråd hvori han sad til 1932.

I tinget blev han det radikale venstres ordfører i landbrugsspørgsmål og medlem af den overordentlige kommission af 7.8.1914. F. bidrog afgørende til at skabe forståelse hos husmændene for den prisregulerings- og vareforsyningspolitik som regeringen førte under første verdenskrig. For indenrigsminister Ove Rode og landbrugsminister Kr. Pedersen var han i disse år en fortrinlig rådgiver, og som ordfører og udvalgsformand ved behandlingen af jordlovene lagde han en betydelig indsigt og forhandlingsdygtighed for dagen. Efter lovens gennemførelse oktober 1919 blev han udnævnt til formand for statens jordlovsudvalg som efterhånden kom til at omfatte hele administrationen af statens udstykningsvæsen. Efter at man 1934 endvidere havde pålagt ham hvervet som leder af saneringsudvalget for de sønderjyske landsdele medførte arbejdets omfang, at han fratrådte sin stilling som formand for den radikale rigsdagsgruppe og frasagde sig genopstilling ved næste valg. – På sin 70-års dag kunne F. fastslå at statens jordlovsudvalg havde overtaget 70 majoratsgårde, 34 domænegårde og 575 præstegårde samt indkøbt ialt ca. 1100 større og mindre gårde. På disse arealer var der oprettet 6726 selvstændige brug på jordrenteparceller, på privat jord 5197 husmands- og gårdmandsbrug, altsammen som "brugseje", et udtryk han satte megen pris på. Medtages nyoprettede gartnerier og havebrug har F. i sin egenskab af jordlovsudvalgets formand medvirket til oprettelsen af 19512 udstykninger. Ikke med urette blev han kaldt landets største godsbestyrer. – Livlig og elskværdig i sin fremtræden, nøgtern og retsindig af karakter har F. gennemført en livsgerning der erhvervede ham husmændenes taknemlighed og som blev et betydningsfuldt afsnit af vor historie.