Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valtýr Guðmundsson

Oprindelig forfatter JHelg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Valtýr Guðmundsson, 11.3.1860-22.7.1928, nordisk filolog. Født på Årbakki, Hiinavatnssysla, Island, død i Espergærde, begravet i Reykjavík. G. blev student 1883 fra Reykjavík, mag. art. i nordisk filologi 1887, dr.phil. 1889. I disputatsen Privatboligen paa Island i Sagatiden samlede han sagaernes spredte oplysninger om bygninger og boligforhold til et helhedsbillede som i flere henseender afveg fra det tidligere herskende. Kort efter (1890) knyttedes G. til Kbh.s univ. som docent i islandsk historie og litteratur. Hans livlige virkelyst og interesse for aktuelle spørgsmål førte ham imidlertid snart bort fra videnskaben, ind i islandsk politik. 1894 blev han indvalgt i altinget (medlem til 1909 og 1911-14) hvor han i de følgende år trådte i forgrunden ved et nyt forsøg på at løse den islandske forfatningssag. Han fik regeringens tilslutning til et forslag om en i Kbh. bosat minister for Island, men da han var ved at føre det frem til sejr, kom systemskiftet i Danmark 1901; den nye regering havde intet imod at give Island en i Reykjavík siddende minister, og G.s politiske modstandere gik således af med sejren. G. stiftede 1895 tidsskriftet Eimreiðin som under hans ledelse (til 1917) fik en ikke ringe betydning for islandsk litteratur. Tillige skrev han et par populære bøger på basis af sine fortsatte kulturhistoriske studier, Islands Kultur ved Aarhundredskiftet 1900, 1902, og Island i Fristatstiden, 1924, mens den rent videnskabelige produktion indskrænkede sig til nogle spredte afhandlinger. G. blev 1920 professor i islandsk sprog og litteratur og udgav Islandsk Grammatik, 1922; den indeholder et stort og værdifuldt materiale, men bærer tydelige vidnesbyrd om at lingvistik og sproghistorie ikke var forfatterens egentlige felt.

Familie

Forældre: sysselskriver Guðmundur Einarsson (1823-65) og Valdís Guðmundsdóttir (1834-1923, gift 1865 med Símon Símonsson). Gift 18.8.1889 i Reykjavík med Anna Jóhannesdóttir, født 18.8.1850 i Enni, Skagafjaðarsýsla, Island, død 28.7.1903 i Reykjavík, d. af sysselmand Jóhannes Guðmundsson (1824-69) og Maren Ragnheiður Friðrika Lárusdóttir (1827-1907).

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1927.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Johs. Brøndum-Nielsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1928 141-45. Jón Helgason i Arkiv för nord. filologi XLV, Lund 1929 291-94. Saga Íslendiga IX 1, 1957, Reykjavik 1957. K. Albertsson: Hannes Hafstein Ævisaga I, Reykjavik 1961. Efterladte manuskripter i Landsbókasafn, Reykjavik. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jón Helgason: Valtýr Guðmundsson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290311