• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lange

Oprindelige forfattere HHW og TJx

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Lange, I. Jysk uradel. Våbnet med tre roser kendes fra begyndelsen af 1300-tallet knyttet til en række forskellige slægtsnavne Bomøve, Eisen, Frost og Munk, mens Lange først træffes midt i 1400-tallet.

Slægten kan muligvis føres tilbage til ridderen Thorkil Ebbesen, der 1314 var blandt dommerne over de jyske oprørere og senere førte segl med tre roser. Han var rimeligvis farbror til Sofie Esgesdatter Frost, gift med ridder Bo Høg. Mere usikker er forbindelsen til brødrene Peder Munk, Svenning og Iver Iversen, der forekommer i Valdemar Atterdag-dokumenter fra begyndelsen af 1340'erne. Fra en yngre bror til disse tre, eller måske snarere en søn af Iver Iversen, Thomas Iversen (-1371–92) kan der opstilles en stamtavle. En Malte Iversen som er ukendt i dokumenterne og derfor vanskeligt kan accepteres om bror til de gejstlige herrer Jep og Jens Iversen (Lange) regnes som stamfar til den slægt Munk, der førte de tre roser i sit våben.

Den egentlige Lange-slægt tilhørte indtil 1660 højadelen, men havde fra enevælden ikke megen politisk eller økonomisk indflydelse; den synes uddød i mandslinjen kort efter 1700, selv om flere borgerlige slægter har påberåbt sig slægtskab. Ved adelspatent 1817 blev godsejer Christen Rasmussen Carlsen til Gl. Køgegård, far til Franziska Carlsen og H. Carlsen adlet med genoptagelse af Langernes våben. Dette fik ingen varig betydning udover navnet på den Carlsen-Langeske legatstiftelse. Rigsråd Niels Langes (død 1565) illegitime søn Christian Lange (død 1604) blev 1572 adlet med én rose i våbnet, denne linje uddøde ca. 1700.

Annonce

Tavle I

Lange_1_rettet.jpg

Tavlerne II-IX er borgerlige slægter Lange. Der kendes 136 forskellige slægter Lange, som man takket være genealogen John Arthur Lange (1861–1951) har god rede på. Hans samlinger findes på Rigsarkivet.

Tavle II

Lange_2_rettet.jpg

II. Professor Villum Lange var gift med Anne Resen, datter af biskop Hans Hansen Resen.

Tavle III

Lange_3

Tavle IV

Lange_4_rettet.jpg

IV. Botanikeren Johan Lange (1818–98) var gift med Eline Cathrine Bredsdorff, datter af lektor J.H. Bredsdorff.

Tavle V

Lange_5_slA¦gtstavler_2101201414481200.jpg

Tavle VI

Lange_6

VI. Skolemanden Frederik Lange var gift med Lovise Paludan-Müller, datter af biskop Jens Paludan-Müller. Lægen C. Lange var gift med Marie Aagaard, datter af prokurator Georg Aagaard og kunsthistorikeren Julius Lange med hendes søster Louise Aagaard.

Tavle VII

Lange_7

Tavle VIII

Lange_8

VIII. En oprindelig holstensk slægt der føres tilbage til Hans Langhinrichs (død 1654) i Bramsted, oldefar til Johan Langhinrichs.

Tavle IX

Lange_9_rettet.jpg

IX. En slægt der føres tilbage til Liborius Lange (1720-efter 1784), født i Bremen, som kom til Danmark som sadelmager og senere blev rytterkorporal; han var far til skomagermester i København Hans Caspar Lange (1757–1826).

Bibliografi

(I) Danmarks adels årbog XVIII, 1901 236–67 med senere rettelser. Danmarks gamle personnavne II, 1949–64 104 299–301 652–56 746–48.

(II) John Arthur Lange: Nogle oplysninger om den slægt Lange, hvortil jeg hører, 1905.

(III) T.A. Colding: Legatfamilien Lange, 1926. (IV) Lengnick: Slægtregister over familien Lange (Rødkilde), 1859. Paul Nedergaard: 100 danske præsteslægter, 1954. (Lange A.). Lise Lund: Biskop Rasmus Møllers slægt, 1969.

(V) Hans Egede Glahn: Anetavle for komponisten P.E. Lange-Müller i Pers. hist. t., 1950 181–89.

(VI) [C. Søltoft:] Stamtavle over slægten Paludan-Müller, 1895.

(VII) E.A. Thomle: Lidt om lagmand Gjert Lange og hans slægt i Pers. hist. t. 7.r. III, 1918 189–95. O. Delphin Amundsen: Stamtavle over en norsk slegt Lange, Kria. 1921.

(VIII) Magnus Lange: Slægten Lange fra Fåborg, 1923.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe, Thelma Jexlev: Lange i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293208