• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hanne Reintoft

Oprindelige forfattere Dam og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Hanne Reintoft, Hanne Beha Reintoft, f. 3.3.1934, socialrådgiver. Hanne Reintoft voksede op i København, blev nysproglig student fra Sortedam gymnasium 1952 og fik eksamen som socialrådgiver fra Den sociale højskole i København 1957. Hun virkede herefter i foreningen Ring i ring, Mødrehjælpen og direktoratet for børne- og ungdomsforsorg til 1965. 1965–66 var Hanne Reintoft fuldmægtig på Den sociale højskole og samtidig forretningsfører for foreningen Sindslidendes vel. 1966 blev hun ledende socialrådgiver ved Københavns amts sygehus i Glostrup.

Straks ved dannelsen af socialistisk folkeparti indmeldte Hanne Reintoft sig i partiet, og ved kommunevalget 1966 blev hun medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse. Allerede i november samme år kom Hanne Reintoft i folketinget, valgt på tillægsmandat i Københavns amt. Hun var på dette tidspunkt kun lidt kendt uden for fagfællers kreds, hvor hun til gengæld havde vundet anseelse som en engageret og dygtig socialarbejder, og hendes personlige stemmetal ved folketingsvalget var ikke stort. 1966-valget, hvorved socialdemokratiet og SF tilsammen fik flertal i folketinget, blev indledning til en stormfuld periode for socialistisk folkeparti, og Hanne Reintoft gjorde sig hurtigt stærkt gældende inden for oppositionen mod partiledelsen. Ved en partikongres i juni 1967 hævdede hun, at de menige gruppemedlemmer var blevet udsat for pres fra ledernes side, og kongressen fulgte hendes og andres kritik ved at vælge en hovedbestyrelse der var i klar modsætning til folketingsgruppens flertal. Striden mellem partiets fløje kulminerede i december samme år i forbindelse med regeringens forslag til følgelovgivning efter devalueringen. Hanne Reintoft og fem andre medlemmer af SFs gruppe stemte mod regeringen, som derefter udskrev valg til stor overraskelse for SF-udbryderne der i deres politiske uerfarenhed blot havde ønsket at lægge pres på regeringen og SFs flertal. Dagen efter tilsluttede et knapt flertal på SFs kongres sig den linje som folketingsgruppens flertal havde fulgt, hvorefter mindretallet udvandrede og stiftede partiet venstresocialisterne med Hanne Reintoft som en ledende skikkelse.

Ved valget januar 1968 fik Hanne Reintoft med et betydeligt personligt stemmetal et af VSs fire mandater. Det viste sig imidlertid at det nye parti var meget broget, og allerede i august samme år udmeldte bl.a. Hanne Reintoft og Kai Moltke sig af partiet. I folketinget fortsatte Hanne Reintoft og Moltke som en "socialistisk arbejdsgruppe" der ikke skulle være noget parti, men i januar 1970 meddelte Hanne Reintoft, at hun nu repræsenterede Danmarks kommunistiske parti der var gledet ud af folketinget 1960. I den resterende del af valgperioden talte Hanne Reintoft hyppigt i folketinget og om meget forskellige emner – bortset fra de socialpolitiske indlæg der som altid var kyndige og gedigne, åbenbart med et vist ubehag over at skulle højtlæse partiledelsens manuskripter. Hanne Reintoft var ude af folketinget fra 1971 til 1973, da DKP påny blev repræsenteret. Hun genvalgtes 1975, men nedlagde mandatet 1976 efter at have spillet en stadig mindre fremtrædende rolle.

Fra 1976 har Hanne Reintoft redigeret Danmarks radios sociale brevkasse med en forening af saglig alvor og hjertevarme der har gjort hende til en elsket og af alle højt værdsat rådgiver. Hun har desuden skrevet en række anerkendte håndbøger og debatbøger om sociale spørgsmål, således Kvinden i klassesamfundet, 1972, Sociallovgivning i socialmedicinsk belysning, 1974 (6. udg. 1981), Om forsorg, 1975 (3. udg. 1981), Om familien I–II, 1977 (3. udg. 1981) og Den bedste forsorg i verden?, 1980.

Hanne Reintofts ti år i politik, hvor hun nåede at repræsentere samtlige venstrefløjspartier i folketinget, fik mange til at opfatte hende som en stridbar og omskiftelig person, men denne dom er kortsynet og urimelig. Hun tog sit hverv dybt alvorligt og hadede at gå på kompromis, og hun anvendte sin store indsigt i sociale emner yderst konstruktivt, om end de direkte resultater heraf ikke kom til at svare til indsatsen. Det er derfor forståeligt, at hun har valgt at hellige sig det praktiske arbejde som social oplyser og rådgiver, hvorved hendes betydning for den sociale udvikling måske kan blive større end gennem partipolitisk virksomhed.

Familie

Hanne Reintoft blev født i København (Nazareth).
Forældre: dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903–71) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908–54). Gift 1. gang med lærer, socialrådgiver Harald Rasmussen, født 27.5.1926 i Århus, s. af snedkersvend Emil Rasmussen og Else Knudsen. Ægteskabet opløst 1972. Gift 2. gang 1972 i Hvalsø (b.v.) med rørlægger Knud Åge Leihøj, født 28.4.1932 i København, s. af bogbinder Arnold Leihøj (født 1903) og Ruth Leihøj (født 1911).

Ikonografi

Afbildet s.m. Kai Moltke på tegn. af Hans Bendix, 1968 (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. tid. 26.9.1976 og Politiken 2.6.1982. Weekendavisen 4.9.1981 (Hanne Reintofts erindr.). – Nele Poul Sørensen i Weekendavisen 30.9.1977.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Dam, Merete Harding: Hanne Reintoft i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296288